andet ved at se igennem Fingre med Børnenes Forsømmelser, for ikke at skræmme dem bort fra Skolerne. En gammel, frisindet og erfaren Skolemand, der havde indlagt sig megen Fortjeneste af Skolevæsenet, udtalte for mig sin ubetingede Vantro med Hensyn til Indførelsen af almindelig Skolegang. Men det staar dog paa de liberales Program, indvendte jeg. Ja, paa Programmet; men Programmerne tage ikke altid tilstrækkeligt Hensyn til Forholdene og den menneskelige Natur. Men, det er jo dog en Ting, man har indført saa mange andre Steder, ogsaa hos os f. Eks., og det volder ingen videre Vanskelighed. Ja, men hvorfor? Fordi man andre Steder har indført det paa en Tid, da Folkene befandt sig i politisk Umyndig-hedstilstand. Hollænderne har en stærkt udviklet Smag for personlig Frihed. De vil ikke lade sig regere med Tvang. Jeg er selv Friser, og jeg kender Friserne til Bunds. Man kan komme langt med dem med det gode; men jeg forsikrer Dem for, at den Dag, man kom til Friserne og befalede dem, at deres Børn skulde gaa i Skole, saa vilde de svare som én Mand: Nej, nu skal de aldeles ikke gaa i Skole. Og overfor en trodsig, gennemført Modstand fra Befolkningens Side ville Magtmidler dog i Længden ikke forslaa. Man vil forstaa, at det er vanskelige Forhold, hvorunder Skolen arbejder. Dertil kommer, at Katholikerne og andre fanatiske, religiøse Partier af yderste Ævne søge at lægge den for Had og at hæmme dens Virksomhed. Alligevel arbejder Skolen med stor Dygtighed og Udholdenhed, og der ofres mange Penge paa den. Der lægges Vægt paa praktiske Metoder, paa Anskuelsesundervisning, paa Tegning, og i de 1G