- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
242

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

højere Klasser paa Naturvidenskaberne. De gamle og
utidssvarende Lokaler, af hvilke der endnu er altfor mange,
erstattes efterhaanden med nye, mønsterværdige Skolebygninger,
hvor alle Nutidens hygieiniske Krav ere fyldestgjørte. En
Stab af dygtige Lærere og Lærerinder virke med stor
Begejstring i Skolens Tjeneste; men det tager Tid, inden
Virkningerne kendes. At civilisere en Befolkning, der har gaaet
for Lud og koldt Vand, er ikke en Sag, man løber til, og
Hollænderne høre ikke til de letbevægelige, hurtig
omdannelige Nationer.

Man kan ikke tale om det offentlige eller politiske Liv i
Holland uden at tage Hensyn til Katholikerne, og den Rolle,
det katholske Element spiller. Katholikerne udgøre omtrent
en Trediedel af Landets Indbyggere, og skønt de ved Blod og
Afstamning høre Nationen til, indtage de dog omtrent en
Stilling som en undertvungen, fremmed Nation eller Kaste.
De have deres egne Ønsker, Planer og Bestræbelser, de føle
sig ikke historisk som delagtige i Landets Ve og Vel, dets
Ære og Nederlag. Sagen er den, at de for Størstedelen er
Efterkommere af dem, der i Frihedskrigen kæmpede paa
Fjendens Side. De have siden været holdt strengt under
Aaget af Overvinderne, som var nødt til det for deres egen
Skyld; men det har været dem en gavnlig Skole, en Indøvelse
i Selvbeherskelse og Maadehold, og skønt Forholdet mellem
Katholiker og reformerte endnu den Dag i Dag er et
Kampforhold, saa føres Krigen dog i civiliserede Former og uden
fanatiske Udskejelser. Katholikerne have naturnødvendigt
gennem Samlivet med deres Modstandere maattet tilegne sig
et og andet af deres Væsen. Ejendommeligt er det f. Eks.,
at de Heste katholske Kirker i Holland udmærke sig ved en
reformert Simpelhed. I Politiken optræde Katholikerne som
et bestemt udsondret Parti, de have deres egne Blade og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free