Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og derigennem at være undergaaet en Omdannelse og
Befrugtning. I det syttende Aarhundrede var det nemlig almindeligt, at
hollandske og flamske Malere gik over Kanalen til det nære
England, hvor de fandt en Anerkendelse og en Stilling, som
deres med Malere overbefolkede Hjemland ikke kunde skænke
dem. De engelske Gallerier gemme endnu Minder nok om
denne Indvandring, ikke blot i Van Dijcks og Albert Cuijps
Billeder, men i en hel Række mer eller mindre berømte
Maleres Værker. Man indførte hollandske Malerier i hele
Skibsladninger til London. Ikke saa underligt, at den engelske
Malerkunst, da den i Slutningen af forrige og Begyndelsen af
dette Aarhundrede kom til Udfoldning, viste sig mægtig
paavirket af Nederlændernes Kunstsyn og Malemaade.
Gains-borough og senere Gonstable røbe f. Eks. i høj Grad en
saadan Paavirkning. Constables kraftig bevægede Kunst er det,
som efter i Tiden omkring 1830 at være blevet kendt i
Frankrig, bliver Feltraab og Fane for en Skare af unge
Malere, hvoriblandt Eugéne Delacroix, som den Gang paa
egen Haand havde iværksat en Rejsning mod Kejserdømmets
Pseudoklassicisme. Sammen med Gonstable paaberaabte de
sig de gamle Nederlændere i Louvre. Det var af denne
Revolution, i hvilken Malerne kæmpede Side om Side med
Romantikens Digtere og Kritikere, at den moderne franske
Malerkunst skulde fremgaa, den Kunst, som har omformet
Synet og Smagen Evropa over, og som er betegnet ved Navne
som Delacroix, Millet, Rousseau, Corot og Daubigny . . . .
Don hollandske Malerkunst stod den Gang i Stampe, den
var uden Forbindelse med Landets store Tradition. Der var
nok Malero, endogsaa Malere med Talent — Folk som
Piene-man, Meijer, Koekkoek, Schelfhout og hvad de alle hedde.
Det var anerkendte Folk, Folk, der tænkte stort om sig selv,
og som ikko var sig nogen Mangel bevidst. Men Akademiets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
