Byen er gannnel. Der skal endogsaa have været en Tid, da den var større end Haag. Men den har ikke haft gode Dage. Det graadige Hav har stadig skyllet Jorden væk under den, saa at den har maattet flytte længere og længere ind i Landet. Allerede i det femtende Aarhundrede blev den hærget af en Vandflod, der bortrev de fleste af Beboerne og et Stykke Land saa stort, at Byens Kirke kom til at staa et Par Tusind Alen ude i Vandet. Hundrede Aar efter rev atter en Oversvømmelse hundrede og otte tyve Huse væk. Kirken, der laa inde bagved Byen, kom ved denne Lejlighed til at ligge i Strandkanten, hvor den ligger endnu, medens den nye By har rejst sig bagved. Et Par gamle, snurrige Epitafier i Byens Kirke minde endnu om denne sørgelige Begivenhed. Det ene afbilder Byen, som den saa ud før Floden; paa det andet læser man en lang, rimet Beretning 0111 denne, der ender meget fatalistisk saaledes: Die schepen waren door’t dorp gedreven doende groote schade; elk maakt daaraf mentie drie menschen verdronken gelaeten het leven dus was hier grooten druk beleven waarom het geschiedde laet ik God die sententie.*) Talrige Befordringsmidler føre fra Haag til Scheveningen, tvende Jernbaner, en Dampsporvogn, en almindelig Sporvogn, og i Sæsonens Tid have de alle fuldtop at gøre. Vi vælge Sporvognen, der løber igennem den smukke Skov og udmunder i Byens lange Gade. Ved den katholske Kirke stige vi ud. Vi se os om; men Havet se vi ikke. Vi entre op ad en stejl Stump Gade, omgivet af gamle, primitive Huse, der se nok *) Skibene blev drevne gennem Landsbyen og gjorde stor Skade; enhver taler derom. Tre Mennesker druknede og maatte lade Livet, saaledes blev her stor Nød. Hvorfor det skete, overlader jeg Gud at dømme om.