- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
270

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til 1677, hans Dødsaar, og den alvidende Bådecker tilføjer,
at han boede paa Kvisten.

Hans Støv hviler i den højtliggende, sekskantede
Nieuwe-kerk lidt derfra. Langs disse Grachter er det lille Ligtog
vandret, der en Februardag bar den beskedne Kiste til den
Kirke, som han, Gudsfornægteren, vel egentlig ansaas for
uværdig til at hvile i, og lidet har det anet de ligegyldige,
som fra deres Butiksdøre kiggede efter det tavse Tog, at hans
Navn Aarhundreder efter skulde lyse med en Glans som en
Stjerne af dem, der først udslettes med selve denne Klode.

Scheveningen.

En god halv Mil fra Haag ligger den lille Fiskerby med
det mærkelige Navn, som kun Hollændere til Fuldkommenhed
kan udtale. Den er Hollændernes Kæledægge, deres Brighton,
den fine og elegante Verdens Sommertilflugt. Men det er
ikke alene Hollændere, som flokkes hertil. Rundtomfra alle
Tysklands Egne, fra Belgien og England flokkes tusinder til
for at forfriskes ved Nordsøens friske Aande og udskylle deres
Svagheder og Daarligheder i det salte Vand. Et stort
Fortrin fremfor de andre Nordsøbadesteder har den i
Hovedstadens Nærhed, og den smukke Skovvej, som forbinder den
med denne, danner en behagelig Afveksling fra det øde
Klitland, i hvilket Byen er bygget.

Den lille By, der ligger lavt i Ly bag den mægtige
Klitrad, tæller nu en femten tusinde Indvaanere, sejge, djærve
Fiskere af fri-isk Afstamning, der ikke i fjærneste Maade
synes paavirkede af den omgivende Civilisation. Ikke blot ere
de plumpt byggede, men deres Dragt er, ogsaa for
Kvindernes Vedkommende, saa grov og misklædende som vel muligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free