eller Sydrusland slæbe afsted med deres mange Børn og høre den babyloniske Sprogforvirring rundt om. Overhovedet har Havnebyerne jo altid et vist internationalt Præg, man træffer Søfolk af alle Nationer, hører de forskelligste Tungemaal, og selve Knejperne, hvoraf der er mange, vise ved deres Navne og Skilter, at de have Kunder langvejs fra. Et sælsomt uens Indtryk gør ellers Rotterdam. Medens Boompjes og hele den Del af Byen, der omgiver Haven, gør et storstadsagtigt Indtryk, er Resten uanselig og smaastads-agtig, Gaderne snævre med smaa Huse og smalle Fortov. Saa træffer man atter ude i Byens Yderkanter nye, flotte Kvarterer, der have rejst sig i senere Aar og som i et og alt bære Præg af at være beboede af velhavende Folk. Dog værre end Husenes og Gadernes Uensartethed, er den Uregelmæssighed, der hersker med Hensyn til Fortovet, idet hvert Hus har sit Fortov for sig, der ikke kommer de andres ved, saa at det bevæger sig i trappeagtige Afsatser op og ned uden Lov eller Regel. Aldrig har jeg saa meget fortrudt, at jeg ikke har ladet mig ulykkesforsikre, som da jeg første Gang ved Aften drev rundt i Byen. Min Vandring var en fortsat Styrten, snart op og snart ned, og jeg begriber til Dato ikke, at jeg slap fra det uden brækkede Ben. Naar man pludselig paa Store Torv staaer foran Stand-billedet af Erasmus, slaaer det en med Overraskelse, at denne By rækker saa langt tilbage i Tiden, saa nymodens synes den. Det er dog bekendt nok, al den vittige lærde var en født Rotterdammer og endogsaa bar Navn efter sin By, og paa Boijmans Musæum linder man ikke mindre end tre Billeder af ham. Hans ejendommelige Fysiognomi nled det tilslørede Blik og de skarpt skaarne, næsten spidse Træk, fængsler hver (iang paany. Selv om man ikke anede, at det var Erasmus, vilde man uvilkaarlig blive staaende og forsøge at gøre sig