Rede for, hvad der ligger i dette Ansigt; ti det er gaadefuldt trods nogen ægyptisk Sfinks. I hver Linje og Rynke synes der at ligge en Hemmelighed gemt, Næsen er skarp og stor som et Rovfuglenæb, og Øjnene se ud, som om de rugede over en Spydighed. Man forstaar, at det er denne Mand, der har sunget Dumhedens Ros i et Aarhundrede, da Dumheden ikke var saa godmodig som nu. Omgivelserne synes Parti fra Rotterdam. meget lidt at passe for den stilfærdige Tænker, der staar paa sin høje Granitsokkel, fordybet i Læsningen af en gammel Foliant; ti foran ham ligger Torvet med dets travle Larm, og tæt bag ham buldrer Jærnbanetoget hvert Øjeblik paa sine murede Piller henover Byen. Aldrig skal jeg glemme det Indtryk af hollandsk schoon-maken — Lørdagsvask — som jeg modtog her i Rotterdam. Uden at ane noget, havde jeg begivet mig ud; men jeg havde