- Project Runeberg -  Holland : rejseindtryck og studier /
294

(1891) [MARC] Author: Alfred Ipsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke gaaet mange Skridt, før jeg opdagede, at hele Byen var
i en livlig Bevægelse. Man skulde tro, at der var udbrudt
en voldsom Ildebrand; ti rundtom stod Folk paa Stiger,
udrustede med Gummislanger, og udsendte under Raab og Larm
vældige Vandstraaler over Husenes Mure. Andre kom løbende
til med Vand i Pøse og Spande, hvis Indhold de skyllede ud
over Trapper og Fortove, medens Drengene fra Gaden med
synligt Velbehag pjaskede om i alt dette Vand. Som en ny
Syndflod væltede Vandet ud over Byen og truede med at rive
alting med sig i sit vilde Løb. Stakkels Fodgængere listede
sig forsigtig langs ad Gadens Midte, og kunde endda risikere
nu og da at rammes af en Straale eller stanses af en
frem-brydende Flod. Det flinke Sprøjtemandskab ænsede i sin
blinde Iver intet uden den Opgave, som var stillet det; men
den udførte det ogsaa til Gavns. Da Vandet havde gjort sin
Virkning, kom Børster og Skrubber i travl Bevægelse, og
Væggene blev nu gnedet ordentlig af, Fortovet fejet, Dørre
og Vindveskarme aftørrede, Ruderne blankede og Dørhamrene
pudsede. Ingen religiøs Ceremoni kan være mere omfattende
eller indviklet end denne Lørdagsvask. Da saa endelig den
var overstaaet, vrimlede de smaa blaa- og hvid-tærnede Nymfer
frem med deres hvide Kappestrimler og Baand flagrende om
Hovedet, og nu begyndte en ny Ceremoni, der var næsten
lige saa ærefrygtsindgydende som den foregaaende. Det var
Gulvtæpperne, der skulde rystes og bankes. Med opsmøgede
Ærmer tog de fat, og snart var Arbejdet i fuld Gang. Det
lød som en formelig Kanonade, som om Byen pludselig var
bleven Genstand for en fjendtlig Beskydning, og Støv og
Snavs opfyldte Luften med en Sky af hvirvlende Atomer.
Kfterhaanden som Arbejdet skrider fremad, opfyldes de mer
ng mer af en rasende Lidenskab, de slaaer i Blinde til højre
og venstre under Latter og høje Raab. medens Blodet stiger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:51:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aiholland/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free