Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kun naaes af veludrustede Naturer, bestaar i
en stadig fremadskridende Udvikling af vor
Erkjendelsesevne. At kjende Menneskets
Væsen, dets Plads som Led i den Del af
Universet, som vi kjende, at føle sin Aand — idet den
omspænder Fænomenernes Mylder - overalt at
beholde Fodfæste — (thi selv ligeoverfor det
Ubekjendte svimler ikke den, der ved, hvad
han staar paa) at have eller rettere uafladelig
at erhverve en skarp adskillende Sans for, hvad
der baade hos En selv og hos Menneskene er
Sandhed og hvad der er Løgn eller Fordom,
at være sig bevidst ikke blot sin Morals
Gavnlighed, men ogsaa dens historiske og
psykologiske Baggrund — samt fremforalt at bevare
den varme Kjærlighed til Mennesket — dette
Smertens Barn — ikke for at inddele det i Faar
og Bukke, ikke for at beundre det eller
begræde det; men for at forstaa det og efter Evne
gjøre det mere skikket til at sætte Pris paa
Tilværelsen. Dette er Lykken — og jo
nærmere vi naa den, jo mere vi forstaa og
overskue af Menneskelivet — jo mere utilfredse blive
vi. —
Dersom Guderne havde givet mig en speciel
kunstnerisk Begavelse i Vuggegave — istedetfor
at ryste et Kræmmerhus med „tausend
Sie-bensachen“ ud over mig, vilde jeg sige til mig
selv: „Først er du Menneske, saa er du
Kunstner." — Vel ved jeg, at der siges, at Kunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
