Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stavanger den 15. April 1880.
Kjære Ven! (Bj. Bjørnson.)
— Ja det er jo sandt! — du kan tro jeg
Følte mig stor ved at modtage dine Vers! —
tænke sig, at jeg sender Vers til Bjørnson og
modtager Gjengave af Vers fra ham! — Det
slog mig, hvad der dog er for en Forskjel
mellem den, der kan skrive Vers og den, der
ikke kan. Men lad mig da ogsaa være stor
fuldtud og kritisere dig: det er uheldigt, at der
maa staa: „kun han blev saa forbandet lille
thi det heder liden paa norsk. Derfor er efter
min Formening Versekunst noget Fandens
Magt; der er et Kav og et Slid med disse
Rim, saamange Kryberier, Omsvøb og
Koncessioner overfor det gjenstridige Sprog, at
Tanken enten blir sint og slaar Formen i Filler,
eller ogsaa kommer frem bunket og fortrykket
og skjæv. Ja det er nu min Erfaring! men jeg
ved, at jeg ikke kan skrive Vers. Jeg har
ligget saalænge og tutlet med denne
Oplæsnings-reise, at jeg snart brækker mig af det hele.
Det gjør jeg vist aldrig mere. Desuden ser det
ud, somom jeg har givet slet Exempel. Frøken
Emilie Schøien er her forat læse iaften;
der-paa farer hun nordover foran mig. Det er ikke
det mindste morsomt for mig — det kan du
vel tænke! — at konkurrere med Kollegaer;
og var jeg ikke saa langt kommen, — ja var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
