Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stavanger den 13de Oct. 1891.
Kjære Mester! — (Bjørnstjerne Bjørnson.)
Der gaar Tider, hvor jeg ligesom ikke har
den nære Anledning til at skrive til dig, og
da nøies jeg med at læse dig i Dagens Strid
og høre om dig gjennem Tilfældet og fælles
Venner.
Rigtignok kunde jeg for længe siden havt
Anledning til at gjøre høflig Visit ved din
Dat-tcr3 Forlovelse — tillad at jeg gjor det nu og
bringer Beates og min Hilsen.
Den ovennævnte „nære Anledning" har jeg
förresten ogsaa havt, idet jeg har tilladt mig
at spille din „De Nygifte" med nogle brave
Dillettanter — ja, jeg spillede ikke — forstaar
du! Egentlig skulde jeg vel spurgt dig først;
men saa tænker jeg, om han nu svarer: nei
Pinedød! saa staar vi der. Det var
ualmindeligt morsomt Arbeide at instruere, og jeg tror,
at dette er mit Kald. Efter elleve Prøver,
hvoraf kun tre i Theateret, spillede mine Folk
De Nygifte, saa Folk baade lo og græd
tildels rigtignok paa gale Steder. Thi Stykket
var en Prøve paa Publikums Dannelsesgrad.
De laveste lo af alt, dernæst koni de, som
generede sig, saa de, der ikke vilde lade sig
imponere, saa de naive, saa de forskjellige
Grader af Forstaaelse og saa et stort Parti af
mine Fiender, som vilde forstyrre os. Men det
var ganske mærkværdigt at se, hvorledes det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
