Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der laksens vilde hop eller naar han slentret
omkring paa sanden,lyttende til
fugleskare-nes mangfoldige skrik eller speidet efter
flin-tepile til sin stenaldersamling, eller naar han
efter dagens kjære møie sammen med sine
venner hadde bænket sig i Enoks hyggelige
stue og de store glas var fyldt og kortene
kom frem,—da var livets maal fyldt, og
intet manglet i hans lykke.
Her hadde han nogen av sine dypeste
inspirationer, her levet han ansigt til ansigt
med havet, her fødtes det vidunderlige,
altid like friske prosadigt som er ouverturen
til hans første roman:
«Intet er saa rummelig som havet, intet
saa taalmodig. Paa sin brede ryg bærer
det, lig en godslig elefant, de smaa
puslinger, der bebor jorden; og i sit store kjølige
dyb eier det plads for alverdens jammer.
Det er ikke sandt, at havet er troløst; thi
det har aldrig lovet noget: uden krav,
uden forpligtelse, frit, rent, uforfalsket
banker det store hjerte—det sidste sunde
i den syke verden.
Og mens puslingerne stirrer udover,
synger havet sine gamle sange. Mange
for-staar det slet ikke; men aldrig forstaar to
det paa samme maade. Thi havet har et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
