Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
særskilt ord til hver især, som stiller sig
ansigt til ansigt med det.
Det smiler med blanke, grønne
smaabøl-ger til de barbente unger, som fanger
krabber; det bugter i blaa dønninger mod skibet
og sender den friske, salte skumsprøit ind
over dækket; tunge, graa sjøer kommer
væltende mod stranden, og medens trætte øine
følger de lange, hvidgraa brændinger, skyller
skumstribene i blanke buer henover den
glatte sand. Og i den dumpe lyd, naarbølgen
falder sammen for sidste gang, er der noget
af en hemmelig forstaaelse; hver tænker paa
sit og nikker udover,—som var havet en
ven, dervéd det hele og gjemmer det trofast.
Men hvad havet er for dem, der bor langs
stranden, faar ingen vide; for de siger
ingenting. De lever hele sit liv med ansigtet
vendt mod sjøen. Havet er deres selskab,
deres ven og deres fiende, deres erhverv og
deres kirkegaard. Derfor bliver forholdet
uden mange ord, og blikket, der stirrer
udover, vexler efter den mine, havet sætter op
—snart fortroligt, snart halvræd og trodsigt.
Men tag saa en av disse strandboere,
flyt ham langt ind i landet mellem fjeldene
i den yndigste dal, du kan finde; giv ham
den bedste mad, og de blødeste senge. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
