Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skal til at løpe, overalt render øinene mot
disse knausene som sperrer,—noget
forbandet rod er det. Dere maa ikke indbilde
dere at dette er natur. — Nei natur, det er
noget ganske andet.»
Da han i sine sidste aar kom op til Molde
vilde han meget gjerne at alt skulde være
godt;han kunde jo heller ikke ganske lukke
sine øine for naturskjønheten deroppe,
—fjeldene er jo ogsaa der fjernere og ligger
mere ordentlig arrangeret, mere logisk, om
man saa vil, ikke saa oprevet som paa
Ber-genskanten, og han kan ogsaa i sine breve
stundom hengi sig til henrykkelse over
pragten. Men allikevel,—naar han tigger
sine venner om at besøke sig og nævner
naturens tillokkelser, saa er det ikke det
vi mener med Romsdalen han dvæler ved,
—nei han har fundet et stykke strand som
smaker hjemme,—«ja ogsaa er her
virkelig et lidet stykke Jæderen,—daarlig
naturligvis,—men alligevel–.»
Brevene fra Molde er næsten ganske
opfyldt av længsel efter hjemmet og gamle
dage—efter byen og Jæderen;—han
tænker paa Aarre: «Ak Lisa! min barndoms
ven! hun var tilslut den, som bevarede
traditionen om min gode fader, uden hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
