Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg aldrig havde lært at elskeJæderen og alt
det, som for dig og mig og os alle som har
denne kjærlighed paa den rette maade—
det gamle Jæren, som vi har i hjertet, det
var Lisa—furet, veirbidt, flad og forsømt—
der var et blink i hendes øie fra den gamle
tid, da hendes mor Lisbeth kom klirrende
med to potter, naar vi skulde lægge os. Ak,
Froderich! Hvad er meningen—eller tror
du der er noget man kunde kalde mening
i dette liv? Jeg giver mig ikke over—
langtfra! men jeg synes det er saa sørgelig.»
Han var oprigtig taknemlig for den
stilling han hadde faat som amtmand i
Romsdalen,—gang paa gang kommer han i sine
breve tilbake til det,—og han vilde saa
gjerne føle sig hjemme der,—men hvad
nyttet det,—han kunde dog ikke skjule
for sig selv at han var rykket op med roten
fra den jordbund hvor han var plantet og
vokset op og hørte til.
Han skriver fra Molde et par aar før sin
død: «–Du ved jeg snart maa være
igjen herhjemme; jeg skriver dette ord med
stor reservation;–––thi jeg tør
ikke tilstaa at jeg aldrig blir hjemme andre
steder end midt i Bredevandet.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
