Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
matiske kunst har strenge krav som ikke
kan tilfredsstilles uten at man
kompromi-terer tendensen.—Dette er i endnu høiere
grad tilfælde med verset. «Ved den ting—
at gjøre vers—er der for mig noget, som
jeg ikke kan udtrykke paa anden maade,
end saaledes, at jeg generer mig for at
skrive vers. Misforstaa mig ikke!—jeg
indbilder mig saagu ikke, at jeg kan; men
jeg–finder noget,—ja næsten noget
ydmygende i den omstændighet (som jeg
ikke tror, de største mestre ganske kan
undgaa) — at den, der skriver vers — af
hensyn til rim, rhytme og anden
ørenslyst er nødt til at vælge i ordforraadet det
udtryk, verset kræver, selv om han har
et andet ved haanden, der bedre dækker
tanken og stærkere, præcisere vilde bringe
den frem for læserens sjæl. Det er dette
jeg ikke kan lide, at tanken ydmygt skal
aale sig frem gjennem sproget, istedetfor
suverænt at gribe i dyngen og tage, hvad
den just behøver.» Kielland er ingenlunde
uimottagelig for versets behag, og han
taler et sted om «en yndig leg med ord og
lyd og takt, skjønnere end musik, i de gode
vers, hvor mesteren spiller med de blanke
terninger mer for spillets end for gevin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
