Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke den substans—tror jeg—i hjernen.
Det slog mig især ved drukningen. Ser du!
—noget er hovedsag og noget er bisag
i en fortælling som i et maleri; noget er
jilt at sysle med, andet kan man feie lidt
raskere af.
Der var saaledes intet iveien for at
fortælle i tre linjer, at Martin reddede et barn,
men druknede selv, og saa skildre
hovedsagen: Moderen ved liget i spisestuen. Men
er der først drukning, saa maa der være
vand—det kolde vands rædsel maa have
isnet omformeren. Saasnart billedet er
opstillet—ikke bare fortalt—refereret—,
ophører det at være bisag for kunstneren, det
er omformet, omskabt, bankende med hans
eget blod. Men ser jeg paa din «drukning»
som kunst,—som essensen af en virkelig
drukning—, saa ser jeg ingenting: der er
hverken vand eller is, intet barn i sin
hjælpeløshed, ingen fortvivlet moder, ingen
trippende angst hos de raadvilde, ingen
klodsede redningsmænd. Ser jeg derimod
paa beretningen som dokument—som
rapport, saa er det der altsammen: skomager
Hansens datter, den unge hr. Brun, «de
tilstedeværende», redningsfolkene—alle er
der; men der er ingen digter iblandt dem.»—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
