Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa dette skriftemaal fik Kielland et
trøstebrev fra Edvard Brandes som synes
at ha gjort ham godt; og da «Arbeidsfolk»
nogen maaneder senere utkom, kunde han
ikke længere klage over at alle roste ham,
han forundtes mangt «et hadefuldt ord»
som maatte berolige ham. Og dette
gjentok sig i mere eller mindre grad ved alle
hans følgende bøker.
Allikevel overvandt han vel aldrig helt
«ondet i nakken»; det kom igjen,
selvanklagen og den onde samvittighet. Og det
var vel heller ikke bare en overdreven
selvkritiks sykelige anfegtelser; han var i
virkeligheten forkjælet av skjæbnen, det hadde
gaat for let for ham, og han hadde «tat for
lidet op med sig», hadde aldrig anspændt
sine kræfter til den yderste grænse, ikke
vænnet sig til intenst arbeide. Heri er
vistnok hovedgrunden til hans pludselige ophør
at finde. Der ligger sikkert en paradoksal
overdrivelse i den gamle sætning: geni er
arbeide; men sandt er det vel at geni er
ogsaa arbeide.
Imidlertid lærer litteraturhistorien os at
ogsaa «tilhængere av Aladdin» har skapt
værdifulde verker som ikke «er kolde lig
efter en menneskealder.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
