Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han krævet nok at andre skulde gjøre det
og blev rasende, da Henrik Jæger fremførte
ham for publikum som en harmløs
spøkefugl som bare var radikal fordi det var
litterær mode; men selv kunde han aldrig rigtig
bekvemme sig til det, ialfald ikke i formen;
høist karakteristisk for ham er en ytring
som denne: <<–-Hvorfor jeg har lyst
til at skrive?—ja, De kan ikke tro, hvor det
igrunden morer mig. Naar jeg begynder et
kapitel, som jeg har rigtig varmt i hovedet,
er det saa morsomt—ja, jeg vil ikke
paa-staa, at det er fuldt saa morsomt som at
have en lax paa stangen, men ialfald som
en stor ørret.»–
Ogsaa sit hjertelag skjulte han gjerne
under munterhet, det er ofte charmen i
hans fortælling og kunde gjøre samværet
med ham saa uforglemmelig.
«Alexandris-sime,» skriver B. B. til ham; «den dag du
spiste hos mig–-var den mærkeligste
samtaledag jeg har havt paa mange, mange
aar. Ikke fordi det var saa mærkeligt, det
vi talte om, skjønt det var det ogsaa, men
maaden du fandt for din forstaaelse af mig,
og din under alslags skøi maskerte trang til
at gjøre mig godt. Tak! Jeg glemmer det
aldrig mere; det besøger mig hvert øieblik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
