Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
–-Og senere vil jeg komme til at
sidde med det som gamle tobaksrøgere med
den pibe, de tar ned til fæstebuds, og hver
gang tankefuldt pusser med trøj eærmen —».
«Ynden i hans hjertelag,» taler Bjørnson
om ved avsløringen av Kiellandsbysten i
Moldes park. «Det er dette, som endnu idag
dypest betar mig ved at mindes ham.»
Et varmt hjerte—et redig hode.
Den intellektuelle uredighet som heter
vrøvl, var ham likesaa forhadt som den
moralske som heter uredelighet. Da han var
teglverkseier hadde han ingenting imot sin
stilling, «tvertimod, den passer godt for mig:
ingen motion, lidet arbeide og ingen fusk,»
og da han maatte opgi journalistikken, var
det med et litet suk «–et morsomt
arbeide, og jeg finder selv, at min lille avis er
en renslig og pen gjenstand–.»
Denne redighet—og renslighet—trær os
imøte i Kiellands personlighet fra yterst til
inderst,—like fra hans skrivebord hvor selv
ikke den største travlhet skapte kaos, hans
haandskrift som like til det sidste bevaret
den samme sikre og soignerede tydelighet,
—ind til de inderste kroker av hans
forfatterskap hvor der aldrig forekommer
forvirring. Der var intet mørkeloft i Kiellands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
