Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brohm, Constantin Christian - Brolund, Henrik Anton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
212
som ved sokratisk Udvikling af enkelte Paragrapher i Lærebogen i den
evangelisk-hristelige Religion synes igjennem tre Classer at være meest overeensstemmende med
Børnenes Begreber, S. 261—287 og 321—349; i 4de Bind: Korte Bemærkninger over
Almueskolevæsenet i Italien med særegne Hensyn til Skoleanstalterne i Rom og
Neapel, S. 160—67; En tyrkisk Landsbyskole, S. 174—76; Stiftelsesfest for
Skolelærerforeningen i Skoledistrictet (Ephoriet) Leipzig, S. 205—8; Hensigten af at læse t.,
af Junker, S. 249—78; Skolernes Tilstand i Serbien, S. 380—83; i 6te Bind:
Et Par Ord til Lærerne i Almueskoler, S. 1—11; H. Wedemann’s Læregang for
Regneunderviisningen, S. 53—77, 153—176, 305—333; Nogle almindelige
Bemærkninger og Raad Skolelærerne til Overveielse, S. 296—300; Hvorledes kan
Regjeringen afværge fra Almueskolen den skadelige Indflydelse, som Almueungdommens slette
huuslige Opdragelse foraarsager? S. 301—304; Hvilke Fordringer bør enhver
Almueskole gjøre til fin Lærer? S. 333—39; Hvilke Fordringer kan gjøres til en god
Læsebog for Almueskoler? S. 360—67; Historiske Notiser over Skolevæsenet i
Rusland, S. 385—91; To Bønner, S. 391—94; i Supplementheftet: Herrmann’s
Læregang for Religionsunderviisningen, oversat; desuden har han samlet og oversat
en stor Deel af Miscellerne i alle Aargangene. †
Han har oversat adskillige Stykker af det Tydske i Hempels Bidrag til
Tidshistorien (omtrent 1832). — (Efter Autogr.).
Brolund (Henrik Anton) er f. d. 31te October 1784 i Hørup
paa Øen Als, hvor hans Fader Heino Gerhard Brolund var Præst,
og Provst over benævnte Øes Sønderherred; Moderen, fød Burchardi,
var en Datterdatter af Hofpræst Joh. Bartholom. Bluhme. Han
havde endnu ikke fyldt sit ellevte Aar, da Faderen døde. I sex Aar nød
han derefter Undervüisning af sin Morbroder, Pastor (senere Provst)
Burchardi i Kiettinge, ligeledes paa Als, og blev af ham i Efteraaret 1801
dimitteret til Kjøbenhavns Universitet; erholdt Udmærkelse ved Exameu
Artium, saavelsom ved anden Examen det næste Aar, og tog i Efteraaret
1804 theologisk Embedsexamen med Charakteren Laudabilis et quidem
egregie. Rejste i Foraaret 1805 til Christiania, hvor daværende
Stiftamtmand Grev Gebhard af Moltke havde antaget ham som Lærer for sine
to Sønner. I det Moltke’ske Huus var han Lærer i fem Aar, som han
tilbragte med Familien deels i Norge, deels i Danmark; blev i Aaret 1810
kaldet til Sognepræst for Langaa og Oxendrup i Fyen, og 1817 for
Svindinge sammesteds. Vandt i 1817 og 1818 de ved Legatet for den
evangelisk-christelige Læres Udbredelse udsatte Præmier, ved Prædikener over de
opgivne Themata.
Forskjellige Artikler i Tidsskrifter og Blade, nemlig: i Videnskabelige
Forhandlinger ved Fyens Stifts Landemode (Bemærkninger over de forstjellige
Arter af offentligt Religions-Foredrag, i 1ste og 2det Bd.; r. af J. Møller i L. T.
1816, S. 656, 1817, S. 250); i Anhang til den 11te og 12te Fortsættelse af
Plums Efterretninger, 1829 og 1830 (Forsøg til Besvarelse af det
Spørgsmaal: „Vil den christelige Religionslærer enten som Rationalist eller Supranaturalist,
naar forøvrigt alt Andet er lige, kunne stifte meest Gavn i sit Embede? “, jvfr. Møl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
