- Project Runeberg -  Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, fra 1814 til 1840 / Første Bind. A—J /
481

(1843-1868) [MARC] Author: Thomas Hansen Erslew
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Galskjøt, Thomas Martinus Braëm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

481

1806. II. 241—74; Noget om Kanonbaade, 1807. III. 290—96; Mulig Forbedring
i Capitels-Taxten, sstd. IT. 133—40; Leilighed for alle Stænder til at vise
Patriotiéme og Fædrelandstjærlighed, 1863, ?2det Qrartal, S. 113—26); i Olufsens
occon. Annaler (3 úÅnledning af occonomiske Annaler for Juni 1806 (især om
Staldforing), IX. 256—75); i Kjøbenhavns Skilderi (1809: Bør Præsterne
have Niang? og i saa Fald hvilken? Nr. 88; 1810: Formening om
Commissions-Dommens Uppel i Sagen mellem Provst Rachlov og det geistlige Brand-Scocietet,
Nr. 86; Hvovorledes skal Mandfolkets Aften-Leede omdannes til Virksomhed? og
Underviisning i Haand-Arbeider forenes med Skoleunderviisningen? saa at hverken denne
eller hün er til Skade for eller ophæver den anden, Nr. 96. 97; Hvad skal man sige
om Bandsættelsen, som Ritualet og Loven ommelder? Nr. 115—16 og 118. 119. 120;
1811: Er Mandkjønnet i Siælland og flere Steder pligtigt at bestille Noget i de
lange Vinter-Aftener? og hvorledes kan ESligt bedst indføres? Nr. 34;
Amtsprovstierne, Nr. 49. 50. 51; 1812: Skriftlæsning i Almue-Skolerne, Nr. 44; Hvor
meget Land eller Areal bør en Skolelærer eller Kirkesanger have paa Landet ? Nr. 87.
88; 1813: Et Par Ord i Anledning af Tillægget til den Berlingske Statstidende
Nr. 6. d. A., Pengevæsenet angaaende. Den formeentlige Radical-Cuur imod vort
Onde, Nr. 24. 25; Ere selvvalgte eller bestemte og uforanderlige Texter de
fortrinligste? Nr. 35. 36; Et Ord i rette Tid, Nr. 85; Anmærkninger til det provisoriske
Reglement for Almueslolevæsenet paa Landet, Nr. 86. 87; Erindringer i Henseende
til det oprettede Prædikeseminarium, Nr. 104; 1819: Svar paa Recensionen over
hans Skrift: „Den lancasterske Læremethodes formeente Værd“, Nr. 93; 1820:
Besvarelse yaa et Stykke i Politivennen Nr. 149, den 7de Novbr. 1818, med Titel: „Et
Par Ord for at vække Vedkommendes Opmærksomhed for de Fattige og Syge blandt
Landalmuen“, Nr. 36. 37, jvfr. S. 713; 182 1: Characterers Værd, Nr. 95; 1822:
Angaaende Institutet for Metalarbeidere, Nr. 98; 1823: Districts- eller
Herredsprovster, Nr. 8. 9; Om Fasteindretninger. Tillæg til Stykket i den oeconom. Correspondent,
Nr. 34. 35; 1824: Den beqvemmeste Skiftetid, Nr. 6; Advarsel imod Skruevogne,
Nr. 58; 1825: Om det Skadelige i de offentligen fremsatte Forslag, at oprette i hvert
Sogn en Tvangs-Arbeidsanstalt for dovne Fattige, Nr. 32 [jvfr. Telegraphen 1825,
Nr. 42. 43 af J. C. Lange]; Formeentlige Feil ved Bomme, Nr. 46; Tegnet eller
det særdeles Bogstav til Vocalen aa, Nr. 67, jvfr. S. 1101); i Landoeconom.
Tidender (Om Markfred, V. 59—72); i Dansk Minerva (Hvori bør
Almue-Ungdommen undervises i Skolerne? I Anledning af Gamborgs Skrift under samme
Titel, III. 1816, October, S. 334—56; Nogle Anmærkninger til Gyllenborg-
Ehrensværds Bidrag om Forpagtningstiden af Bondejord og Bøndergaardes Størrelse, IV.
1817, Mai, S. 77—87; Angaaende Brændeviins Brænding paa Landet, sstd. Juni,
S. 58—68, jvfr. VI. 1818, Marts, S. 226—48); i den oeconom.
Correspondent (Lige, god og ubehindret Vei, i 3die Aarg. S. 307; Vandmangel i den tørre
Sommer 1819, med et lidet Tillæg om Brand paa Landet, sstd. Nr. 42. 43;
Forholdsregler ved Sommerstaldforing, i 4de Aarg. S. 158; Faarene, sstd. S. 164;
Hvorfor er Mandfolket af Landalmuen paa mange Steder i Sielland mere efterladent
og mere hengivent til Drik, Kortspil m. m., end i Jylland og Fyen? sstd. Nr. 25;
Om Hegn og Markfred, i 5te Aarg. S. 146; Kan det og være rigtigt, at Forpagta
ninger paa nogle faa Aar ere bedre, end Fæster paa Livstid? sstd. No. 50. 51, jvfr.
Kbhvns Skilderi 1823, Nr, 34. 35). — (Tildeels efter Autogr.).

31

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:05:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/almiforf/1/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free