Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asium-Kara-Hissar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asrira.
Afrika.
havde han gjort store Rejser baade i En-ropa, Asien
og Afrika, og navnlig i Ægyp-ten, hvor han trængte
frem til Theben, og længer mod V. til Cyrenaica. Hans
Be-skrivelse indskrænker sig dog ej alene til de
Lande, han selv har besøgt, men han har overalt af de
bedst underrettede Personer indsamlet Efterretninger
om sjernere Lande, og de have været saa omhyggeligt
samlede, at de ubestrideligt indtil de nyeste Tider
ere de paalideligste og udforligs^ som haves.
Han beskriver saaledes Oaserne til hen-imod
Tschad-Søen ganske som de i vore Dage findes. Han
omtaler et Tog as nogle Ynglinge fra Barka, der
droge paa Opda-gelser i det Indre; men om den af
ham omtalte Flod er Niger eller en anden Fl. kan
ikke med Bestemthed asgjøres. - Mærkeligst er hans
Fortælling om den af Phønicierne efter den ægyptiske
Pharao Nechos Foran-staltning foretagne Omfejling om
Afrika fra det Røde Hav gjennem Gibraltarstrædet.
Omtrent 600 Aar sildigere i Slntniugen as
det 2det Aarhundrede efter Chr. skrev Astro-uomen
og Mathematiken Ptolemæus fra Pelusium blandt flere
Værker en udførlig Geographi. Hans Kundskab til Afrika
er
imidlertid ikke fynderligt fnldkomnere end
Herodots. Han lader endog det fydlige Afrika hænge
fammen med Indien. Om Vestkysten har han ikke havt
meget bestemte Ideer. Hvor han lader den ende i Syd,
henlægger han ligeoversor de Kanariske Øer. Om Saharas
uhyre Udstrækning syues Pto-lemæns heller ikke at have
havt noget klart Begreb. I det syvende Aarhundrede
ud-bredte Araberne sig over hele Afrikas Nord-kyst,
og trængte endog igjennem Ørkenen frem til en af
Nigerens Bifloder, fom de kalde
Negernes Nil, hvor de grundlagde et Rige,
hvis Hovedstad Ghana aabenbart er det nuværende
Kano. Herfra foretoge de Han-delsrejser
i alle Retninger, om hvilke vi endnu have
Efterretninger. Omtrent fire Aarhundreder fenere
udvidede den spanske Muhamedaner Leo Afrikanus
ved sine R ej-ser Kundskaben om det indre Afrika
N. f. Linien, omtrent til den samme Grad, som vi i
vore Dage have naaet. Om Afrikas sydlige Deel var
man i suldkommeu Uvideu-
hed indtil det lykkedes Portugiseren Vasco de Gama
at omsejle det gode Haabs For-
bjerg i Aaret 1497. Østkysten blev paa
denne Maade bekjendt næsten heelt op til Linien. Paa
Vestkysten dannede Portugiserne Etablissementer paa
Guldkysten og i Nedre-
Guinea, ligesom en portugisisk Mission til
Abyssinien udvidede Kundskaben om denne Deel as
Afrika. Hvor usnldkommen denne imidlertid i det
Hele har været, kan sees af Kaartene fra det 17de
Aarhundrede, der næsten lade Congo og Abyssinien
støde sammen og lægge Nilens Kilder næsten ned
til det gode Haabs Forbjerg. I Begyn-
delsen af det 17de Aarhundrede sendte o et engelske
afrikanske Kompagni flere Expedi-tioner sor at opsøge
Nigerens Løb og ad denne Vei naae til Timbnktu;
men de bragte i det Hele ikke stort Udbytte, hvilket
ogsaa var Tilsældet med Expeditioner i
Begyndelsen af det 18de Aarhundrede. Franske
Handelsselskaber dreve i det samme Tidsrum Handel ved
Senegal, hvilken Flod de udforskede til eu betydelig
Afstand fra
dens Udløb, udeu dog at komme til As-gjørelse af det
Spørgsmaal, om Senegal og Gambia vare Nigerflodens
Udløb til
Atlanterhavet, saaledes som man alminde-ligt antog,
skjøndt man ikke var udeu Efter-
retninger, der tillagde Nigeren et østligt Løb. Denne
sidste Mening hylder d’Anville,
der leverede et sor sin Tid ganske fortrin-
ligt Kaart over Afrika. I Slntningen af
det 18de Aarhundrede toge Englænderne
og navnlig den i 1788 stiftede ^^c^
^^^i^i^ med fornyet Iver fat paa det afrikanske
Opdagelsesværk, men i Be-gyndelsen ikke med synderligt
Held. Ester de sørste Rejsendes Udsagn forkastede
^man endog d’Anvilles Mening om Nigerens Løb, og gav
den paany en vestlig Retning, saa at Senegal atter
paa Rennels Kaart sign-rerede som dens Udløb. Først
i Aaret
1795, da Mungo Park fra Gambia drog
mod N. O., kom til Kasson og Kaorta og paa sit videre
Tog blev tagen tilsange as Maurer fra Ludamar,
N. s. Kaorta, fra hvem han flygtede til Sego,
Hovedstaden i Bambarra, kom man til Vished om
Nige-rens østlige Retning. Han beskriver Nige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
