Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asium-Kara-Hissar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afrika.
Afrika.
ren ved Sego som en Flod af samme Bredde som Themsen
ved Westminster. Muugo Park træugte vel noget længer
frem ad Nigeren; men hans nedbrudte Sundhed uødte ham
til at vende tilbage. Han efter-fulgtes af Tydskeren
Hornemann, der fra Ægypten gjennem Fezzan vel naaede
Ni-geren, men faldt som et Offer for Klimaet. Omtrent
paa samme Tid var Brown trængt frem fra Ægypten til
Darfur, hvor han erholdt Efterretning om den Hvide
Nils Kilder, der henlagdes til det bjergfulde
Land Donga. En ^ ny Expedition, som Mungo Park i 1805
tiltraadte med den
Forestilling, at Nigerens Udløb var den i Nedre-Guinea
udstrømmende Congo, og paa hvilken han passerede op
ad Nigeren sorbi Timbuktu, havde det sørgelige Udsald,
at han selv og alle hans Ledsagere omkom,
deels ved Sygdom og deels i en Kamp
med en indsødt Fyrste, Kongen as Iauri, der efter
Sigende skal være i Besiddelse af
hans Papirer. 1816 søgte den engelske
^egjering paany at udforske Nigereus Løb ved to
Expeditioner, af hvilke den ene skulde ^aae opad
Congosloden, og den anden nedad Nigeren. Den første
gik tilgrunde ved Sygdom, efterat den var naaet op
til Con-gos Vandsald, og den anden mødte saa
betydelige Hindringer hos de indsødte Fyrster,
at den ej kunde trænge igjennem. Uagtet
disse Uheld afgik en ny Expedition i 1819
fra Tripolis over Fezzan, men uden Re-sultat. I Aaret
1822 gik atter en Expedition under Major Denham og
Lieutenant Clap-perton fra Tripolis gjennem Fezzan,
og naaede Tschad-Søens vestlige Ende. Den-ham berejste
nu Rigerue Bornu, Maudara og flere. Samtidigt droge
Clapperton og 1^. Oudney mod V. gjennem Haussa, hvis
Hovedstad Kano de besøgte tilligemed en anden stor
Stad, Sakkatn, beliggende ved en Flod, der løber mod
Vest og salder i
Niger, som her har et sydligt Løb. Clap-
perton var imidlertid ikke istand til at as-gjøre,
om dette sydlige Løb sortsattes til Guineabngten,
eller om Nigeren, som man der i Landet meente, paany
tog en østlig Retning til Tschad -Søen. Paa en ny
Expedition gik Clapperton fra Benin gjen-
nem Iarriba over Kongbjergene og naaede Bnssa
ved Nigeren, hvor han fik Under-retning om Mungo
Parks Død. Selv saldt han her som et Offer for
Sygdom, og hans Tjener Lander var det forbeholdt at
finde Nigerens Udløb igjennem et stort Delta ud i
Benin-Bugten i Aaret 1830. Senere have forskjellige
Handelsforetagender,
hidtil just ei med det heldigste Udfald i
merkantil Henseende, bidraget til at sorøge vor
Kundskab om de Egne, Nigeren gjen-nemstrømmer Det
er imidlertid sørst i de allerseneste Aar, at vor
Kundskab om Ni-gereus Løb og dens vigtigste Bifloder
ret har erholdt Fasthed ved Richardsons, Barths,
Overwegs og seuest Vogels Reiser. Af alle
hidtil foretagne Expeditioner i Nord- og
Centr al -Afrika har ingen været ledet med
større Dygtighed eller bragt vigtigere Re-
sultater end den as Englænderen Richard-son og
Tydskerne Barth og Overweg i
Begyndelsen af Aaret 1850 fra Tripolis over Murzuk
tiltraadte Rejse til Tschad-
Søen. Efter 45 Dages Rejse naaede de
Murzuk, hvor de opholdt sig nogle Dage,
sor at indhente Underretninger om Folke-slagene mod
S. Efter utrolige Besværlig-heder, der næsten altid
ledsage Ørkenrejser, og efter at have maattet løskjøbe
sig med betydelige Løsepenge fra røveriske Tuariker,
naaede de Rejsende i Slutningen af 1850
Damergu, hvor de skiltes ad, idet Richard-son drog
lige til Kuka, Hvst. i Bornu i Nærheden af Tfchad,
Barth mod S. til Kano og Overweg mod S.V. til Guber
og Mariadi, 2 uafhængige Stater. I Kuka
mødtes Barth og Overweg i April 1851,
men Richardson døde paa Vejen i Ungu-
ratua. B. og O. sandt en gjæstfri Mod-
tagelse hos Sultauen i Kuka, og foretoge herfra flere
iuteressante Expeditioner, B.
mod Syd til Yola, Hvst. i Adamava, hvor-
ved han bestemte Tschadda- Flodens øvre Løb, og
O. paa Tschad-Søen, hvor han besøgte Bedamaerne, der
beboe dens talrige Øer, og hos hvem ikke tidligere
nogen Europæer havde været. I Septbr. 1851 droge de
til Borgu, et bjergigt Land N.Ø. for Søen, omtrent
midtvejs til Ægypten,
der ligeledes ikke før havde været besøgt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
