Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Algérie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nn kun tilstede i ringe Antal, da de for
Størstedelen droge bort efter deres Herre-dømmes
Ophør. Koluglierne, hvis Navn betyder Soldaterbørn,
ere Askom as Tyrker og Maurerinder. I øderne sindes
i stort Antal i enkelte Byer; især i Algier
og Oran. Desuden findes c. 300000 Eu-ropæere, meest
Franskmænd, deels i Byerne
deels som Kolonister. Med Undtagelse af
Kabylerne, hvis Religion er næsten ube-kjendt,
og Iøderne, ere samtlige ikke euro-pæiske Beboere
Muhamedanere. Det ara-
biske Sprog med mange Indblandinger og det kabyliske
ere de væsentligste Sprog, der
tales as Indbyggerne. Det sidste er over-ordenlig
sattigt, og maa laane alle abstrakte
Begreber sornden en Mængde enkelte Ord af det
Arabiske. ^r^u^er. Mineral-rigets Frembringelser ere
endnu ikke til-skrækkeligt bekjendte. Dog synes der at
fin-des meget Iern, endeel Kobber og Bly, Kalksteen,
Pottemagerleer og Salpeter. Af kolde og varme
Saltkilder findes en stor Mængde, der danne baade
Strømme og Søer. Planteriget har her omtrent de samme
Arter som i det sydlige Europa, og Landets Frngtbarhed
er endnu ligesaa over-ordeulig som i Oldtiden overalt
hvor det er tilstrækkelig vandet. Bjergene ere
bedæk-kede med mægtige Skove af forskjellige Arter
Eeg, Mastixtræer, vilde Oliventræer, Dværg-palmer,
Sumaktræer, Cypresser og Myr-ther. Daddelpalmen
sindes i stor Mængde paa de sydlige Skraaninger af
Atlas. Store Skovstrækninger ere blevne ødelagte ved
den Uskik at afbrænde Skoven for Græsgangenes^
Skyld. Dyreriget. De vigtigste Dyre-
arter ere: Løver, Pantere, Hyæner og Leo-parder
paa Atlas’s Terrasser, desuden An^ tiloper og de
almindelige europæiske Hus-dyr. J Ørkenen og paa
Marokkos Grænd-ser findes Strudsen; desuden Gribbe
og flere store Rovsugle. Af mindre Fuglevildt fiudes
stor Overflødighed. Langs Kysterne og i Floderne
findes en stor Mængde for-
skjellige Fisk, og ved Kysterne drives et nd-
strakt Koralfiskeri, især mellem Bona og Øen
Tabarka. Bier holdes i Mængde. Græshopperne anrette
vel undertiden Øde-læggelser, men d^g langtfra i saa
stor Maa-
Alg^rie. lestok som i Ægypten. Industri ^
del. Indbyggernes Hovedbeskæftigelser ere Agerdyrkning
og Kvægavl ; i den sørste nd-mærke Kabylerne
sig sordeelagtigt sor de øvrige. De vigtigste
Agerdyrkningsproduk-
ter ere Hvede og Byg og i nogle Egne
Majs, Hirse og Ris; desuden en storMang-
soldighed af Bønner og andre Bælgfrugter samt
Sydfrugter. Der pløjes og faaes i
Oktober og November og høstes i Maj. Bomulden voxer
i visse Egne vildt og har
tidligere været en meget vigtig Kulturgjen-stand;
med Sukkerrøret og Iudigoplanten
er der gjort Forsøg, som love gode
Resul-tater. Indbyggernes væsenligste Rigdom bestaaer
i deres Kvæg, Faar og Geder. Heste af en fortrinlig
arabisk Race brn-ges kuu til Riduing, hvorimod
Kamelen, Dromedaren, Æslet og Muulæslet anven-des
som Lastdyr. Industrien indskrænker
sig væfenligt til Vævningen af uldue Stof-
fer til Klæder og af Tøjer af Kameelhaar
til Telte, hvilken Forretning udføres af
Fruentimmerne. Kabylerne forarbejde Me-tallerne og
forfærdige Vaaben. J Byerne ere Iøderne de dygtigste
Haandværket. A.’s udenrigs Handel indskrænker sig
næsten ganske til Havnestæderne, og er for det
meste i Iødernes Hænder. Udførselsgjen-standene
ere især Korn, Kjød, Huder, Uld, Koraller, Vox,
Olie, Strudsfjer og Elfen-been. Der indføres
Kolonialvarer, Vin, Brændevin, Silke og europæiske
Manufak-turprodukter. Totalværdien af Udførselen
til Frankrig udgjorde i 1848 kun 3,808224
sr. og af Indførselen fra Frankrig 53,535809 fr.,
hvoraf vel Halvdelen til Armeens Brug. Denues
Størrelse varierer mellem 60000
og 100000 Mand, og Landets Okkupation
har hidtil kun kostet Frankrig Strømme af Blod og
uhyre Pengesummer. Forfat-n in g. A. udgjør en fransk
Kolonialbesid-
delse under Krigsministerens Befaling. Det
bestyres af en Generalguvernør, der tillige
er Overbefalingsmand for Armeen ; det deles i 3
Provindser, Algier, Oran og Constantine. Hver Provinds
bestaaer af et Civilt og et militært Territorium. Det
sidste bestyres as de militære Autoriteter; hint,
der udgjør et Departement og deles i Arrondissement^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
