Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Algérie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alg^rie.
Algheri.
og Kommuner, bestyres ligesom i Frankrig as en
Præfekt med et Generalraad. Før den franske Erobring
1830 beherskedes Lan-det af en Dej, der egenlig var
Anføreren for den tyrkiske Milits og som regjerede
paa Livstid. Hans Indkomster have neppe oversteget
3 Mill. sr., deels af den Tribut, flere europæiske
Stater betalte, for at sikkre deres Handelsflaade mod
Sørøveri, og deels Tribut og Skatter af Indbyggerne. I
1844
udgjorde den offenlige Indtægt 17,700000 fr., hvorimod
Udgifterne steeg til 78,100000
fr. Dejens regulære Armee bestod af 10000
M. Infanteri og 6000 M. Kavalleri; men
hau kunde i mødende Fald stille en større Hær af
irregulære Tropper, der vare for-pligtede til at
tjene et vist Antal Dage paa
egen Kost. Flaaden bestod ^830 af 3 Fre-gatter,
2 Korvetter, 8 ^ 10 Brigger og 32
Kanonbaade. Den franske Armee var i
1847 97760 Md. foruden 7000 Md. ind-
fødte Tropper, og denne Styrke vil neppe i lang Tid
synderligt knnne formindskes, baade af Hensyn til
Landets Udstrækning og de nærboende Stammens røverske
Karakteer. Retsvæsenet er tildeels forblevet i de
gamle Former, idet Jødernes Dom-mere ere Rabbinerne,
og Tyrkernes, Man-rernes, Arabernes osv. ere Kadier
eller lignende Embedsmænd efter Muhamedaner-ues
Sædvaner. Retssager mellem Euro-pæere asgjøres as
franske Retter i Algier, Bona og Oran. For Summer af
over
12000 fr. maa appelleres til Retten i Aix
i Frankrig. Den osfenlige Moral har hid-
til hos den indfødte Befolkning staaet paa
et meget lavt Standpunkt; især ere Mau-rerne meget
sandselige og udsvævende, og syfilitiske Sygdomme
ere meget udbredte. Undervisningsvæsenet staaer paa
et meget lavt Trin; af Maurerne og de øorigeInd-
byggere i Byerne kunne i Almindelighed
Mændene læfr Koranen, og have et ring^ Begreb om
Regning; Fruentimmerne der-
imod opvoxe i den fuldstændigste Uvidenhed.
I de vigtigste Byer have de Franske op-rettet Skoler
med indbyrdes Undervisning, for det meste under
Bestyrelse af Iøder. Ogsaa findes der nogle private
Skoler, der holdes as Maurere eller Iøder, men de ere
i Almindelighed meget maadelige, da de kun
beskjæftige fig med at lære Børnene at læse
Koranen. Fransk Sprog og Knltur have endnu kun i
meget ringe Grad paavirket
de Indsødte. - A. hørte i Oldtiden til
det romerske Kejserrige, men erobredes un-der
Valentinian den Tredie as Vandalerne
439 e. Chr., der beholdt det til 534, da
Belisar lagde Landet under det østromerske Rige. I
det 7de Aarh. erobredes det as Maurerne, der deelte
det i en Mængde Smaariger. Da disse vare fordrev-ue
fra Spanien af Ferdinand den Ka^ tholfke, forfulgte
han dem til Afrika og er-obrede i Begyndelsen af det
16de Aarh.
Algier, Oran, Bugia og flere Stæder, hvilke
Spanierne dog snart mistede, med Undta-
gesse af Oran, som de beholdt til Slutnin-
gen ^as det ^8de Aarh. I Aaret 1520
grundlagde den tyrkiske Pirat Khayr-ed-Dyn,
kaldet Barbarossa, det Rige, der bestod ind-til de
Franske i Aaret 1830 erobrede Lan-det, skjøndt det
oftere havde været udsat sor Angreb og alvorlige
Tugtelser af de euro-pæiske Magter, hvis Skibsfart
leed ved det algierske Sørøveri og hvis Undersaatter
bortflæbtes i et forfærdeligt Slaveri.
Algesheim, St. i Sthtgd. Hesfen-Darmstadt,
Pr. Rhinhessen, 2 M. Ø. t. S. sor Mainz, 2000
I. Mærkelig Kirke. Stærk Vinavl.
Algezirah, se Mesopotamien. Algeziras, St. i Spanien,
Pr. Cadix, paa V.- Siden af Gibraltarbugten og 11/2
M. fra Gibraltar tilsøes, men 4 M. til-lands. 5000
I. God Havn;^ Udførfel af
Steeukul og Korn. St. er bygget af Man-rerne, der
mistede den 1344 efter en toaars Belejring. Algheri
el.Alghero, Søstad paa Sar-
diniens V.-Kyst, 3 M. S. S. Ø. for Sas-
sari, 6700 I. St. er omgiven med Mure, men domineres
fra 2 nærliggende Høje. Havnen er kun for Smaaskibe;
de større Skibe maae ankre ved Porto-Conte,
den sikkreste Havn paa Øen, 2 M. fra A. Fra
A. drives hetydeligt Koralfiskeri og udføres Vin,
fortrinlige Druer, Olie, Tobak, Uld, Skind, Smør,
Ost, Koraller. St. har en Kathedralkirke og 12 Kirker
og Klostre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
