Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Algérie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alperne.
Alperne.
sardiniske Pr. Genua, ved Col d’Altare, 44°
21’ n. Br. og 26° 13’ ø. L. og ende mod Ø.
i Narentadaleu i Herzegowiua, 43° 16’ n. Br. og 35°
20’ ø. L. Mellem disse Punkter beskrive ^e under
mange Krumninger en stor
Bue omkring det Adriatiske Hav , hvis Ud-
strækning er c. 240 M. , medens Afstanden mellem de
to nævnte Punkter knn udgjør c. 105 M. -^ Det højeste
Puukt i den hele Bjergkjæde erMont-Blanc i Savoyen;
men Systemets egenlige Knude syues at være St. Gothard
og de det omgivende Masser.
Hertil kuytte sig nemlig de mægtigste For-
greninger af hele Systemet, og herfra ud-springe
de største af Europas Floder eller disses vigtigste
Bifloder. Alperue have faa-langt vor Kundskab strækker
været inddeelte i forskjellige Grupper, der fra V. mod
Ø. ere følgeude: 1) S ø al p er n e fra Col
d’Altare til Mont^Viso. Strækningen fra Col d’Altare
til Col de Tenda regne nogle
Geografer til Apenninerne. De gaae først fra Ø. mod
V. indtil den franske Grændse, hvor de bøje mod N. og
skille Departementet Øvre-Alperne fra Piemont. Længde
c. 25
M.; højeste Puukt Mt. Pelvo, 9340 F. 2) De Cottiske
Alper fra Mt. Viso til
Mt. Cenis. De danne Grændsen mellem Piemont og det
franske Dpt. Øvre-Alperne samt mellem Piemont og
Savoyen. Længde
c. 15 M. Højeste Puukter: Mt. Olan 12980 F., Pelvoux
de Valouise 12610 F., Pic de Maurin 12300 F., Mt. Viso
11810 F. og Mt. Genere 11060 F. 3) De Graji-
ske el. Græske Alper fra Mt. Cenis til Col dn
Bonhomme. De danne Grændsen mellen de fardiniske
Provindser Savoyen og Piemont. Længde 12 M. Højeste
Punkter:
Mt. Jseran 12460 F., Mt. Cenis 10750 F., Mt. Valaisan
10260 F. 4) De Pen n in-ske Alper fra Col du Bouhomme
til Mt.
Rosa, mellem Piemont mod S. og Sa-voyen og
Schweizerkantonet Wallis mod N.
Længde 12 M. Højeste Punkter: Mt.Blauc 14760 F.,
Mt. Rosa 14230 F., Mt. Cer-vin 13860 F., Mt. Combin
13250 F., Le G^ant 12950 F., Mt. V^lan 10380 F. og
Store St. Bernhard 10330 F. Ligesom
denne Grnppe indbefatter de højeste Punk-ter i Europa,
saaledes indeholder den ogsaa
de meest udstrakte Gletfchere i denne Ver-
densdeel. 5) De Lepontiske Alper fra
Mt. Rosa til San Bernardino, mellem den sardiniske
Pr. Novarra og Knt. Tessin paa den ene Side og
Kantonerne Wallis, Uri og Graubunden paa den
anden. Længde 13 M. Højeste Punkter: Gallenstock
11700
F. og Simplon 10830 F. 6) De R h æ-
tiske Alper fra San Bernardino tilDrey-Herrn-Spitz
, mellem Veltlin og det sydlige Tyrol paa den ene
Side og Graubunden og det nordlige Tyrol paa den
anden. Længde
35 M. Højeste Punkter: Ortles 12060 F., Maloja 10780
F. og Drey-Herrn-Spitz 9500 Fd. 7) De Noriske Alper,
fra Drey-Herru-Spitz til Drau’s og Rienz’s
Kilder. De strække sig gjennem Tyrol, Salz-burg ,
Karnthen og Lombardiet -^Venedig.
Længde 28 M. Højeste Pkt. Gr. Glockner 12480 F. 8)
De Karniske Alper fra Drau’s og Rienz’s Kilder til
Saisuitz V. f.
Tarvis, mellem Lombardiet-Venedig og Karn-then. Længde
19 M. Højeste Pkt. La Mar-
molata 9200 F. 9) De Inliske Alper
fra Saisnitz til Kleck, i Nærheden af Zengg
i Krain. Længde 31 M. Højeste Pkt. Terg-lou 10200
Fd. 10) De D iu ariske Al-
per fra Kleck til Narenta-Fl., i Kroatien,
Dalmatien og Herzegowina. Længde 35 M. ^ Højeste
Punkter: Dinara 7000 F., Kleck 6500
F. Blaudt de mauge Kjæder, som Alperne udseude
i forskjellige Retninger, er den vig-tigste:
Berner-Alperne, der løbe mod
V. fra de Lepontiske Alper og adskille Kan-
tonerne Wallis og Bern; deres forskjellige
Forgreninger bedække næsten hele Schweiz. Denne
Kjæde staaer ved Jorat iKnt.Waadt i Forbindelse med
Jura. Dens højeste Punk-ter ere: Fiuster-Aarhorn
13240 F., Jnng-
srau 12870 F., Monch 12670 F., Schreck-horn 12560
F. og Wetterhorn 12050 F.
- Alpernes Centralbjerge høre til Urbjer-gene; men paa
begge Sider forekomme andre Bjergarter, især Kalk,
der er meget udbredt. Vulkanske Bjerge forekomme
meget sjeldent. Af Mineralier ere de vigtigste:
Jern, Kobber, Bly og Kviksølv, der give Anledning
til ikke ubetydelig Bjergværksdrift,
især i den østlige Deel, i Steyermark og Karnthen og
i den vestlige i Savoyen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
