Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Algérie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alperne.
Danphin^e. Paa^Grnnd af Alpernes bet^-delige Højde
finder naturligvis en overor-
denlig Forskjel Sted i de klimatiske For-hold. Medens
Aarets Middelvarme i Avig-non er 11^° R., og i Majland
10^° R., er den paa St. Gothard i en Højde af 6440
F. ^ 1° R. og efter en sandsynlig Bereg-ning paa
Toppen af Mt. Blanc ^ 12° R. Regnmængden varierer
meget betydeligt paa forskjellige Steder. Ved Alpernes
fydlige Fod er den aarlige Regnmængde 54 Tom-mer;
ved den sydvestlige Ende derimod kun 23 T. Paa de
nordlige Terrasser er Regn-
mængden 34 T., ved den nordlige Fod 25 T.,
medens den i den nordtydske Slette er 20
T. Sneeliniens Middelhøjde kan antages til 8600 F.,
men i det hele gaaer den noget højere paa den sydlige
end paa den nord-
lige Side. En stor Mængde af Alpernes
Toppe ere faaledes bedækkede med evig Snee, hvorfra
Gletschere udskyde sig i Dalene, og endog naae
ned til 3000 F. over Havet. De største Gletschere
sindes i de Penninske og Berner-Alperne. Trævæxten,
der paa N.^Siden ophører med 5500 F., strækker sig
paa S.-Siden 1000 F. højere. Mellem denne Grændse
og Sneelinien ligger Alpe-planternes Bælte, der
om Sommeren be-nyttes til Græsning. Gaaer man fra
dette Bælte nedad mod N. eller S., støder man paa
Naaletræernes Bælte, der fra 5500 F.
paa N.-Siden og 6500 F. paa S.-Siden strækker sig
ned til 4000 og 4500 F. Dette
Bælte benyttes til Skovhugst og Græsuing, og her
sindes enkelte faste Boliger, ja endog Byer. Efter
dette kommer Bøgens og Egens
Bælte fra 4000 til 2000 F. paa N.-Siden og fra 4500
til 2500 F. paa S.-Siden.
i dette Bælte findes Kornavl. Det sidste Bælte,
Kastaniens, sindes kun fuldt uddannet paa
S.-Siden. Her dyrkes foruden de nord-europæiske
Kornarter ogsaa Majs og Vin.
Af Dyreriget forekomme de almindelig^ ^n-
ropæiske Husdyr, og desuden Muldyret, der anvendes
som Lastdyr. Af vilde Patte-dyr sindes Bjørue, Ulve,
Ræve, Losfer, Gemser og Steenbukke. Murmeldyr. Af
Rovfugle sindes Lammegribben og Steen-ørnen. Endnu
staaer tilbage at omtale de vigtigste Veje, der føre
over Alperne. I
60 Alperne
Begyndelsen af dette Aarhundrede gaves ingen Vej
over Alperne, der kunde befares med Vogne; nu er
der ikke mindre end 12 faadanne. De ere fra V. mod
Ø. føl-gende: 1) Vejen over Col-de-Tenda, fra
Nizza til Coni, der naaer en Højde af 5600
F. 2) Vejen over Gen^vre fra Avignon
til Tnrin, naaer til 6140 F. 3) Vejen over
Cenis, fra Grenoble til Turin, naaer en Højde af 6420
F. Denne Vej er den meest befærdede og pasferes aarlig
af over 16000
Vogne og 45000 Heste og Muldyr. 4)
Vejen over Lille St. Bernhard fra Grenoble
til Aosta, hæver sig til 6820 F. 5) Simp-lon-Vejen
fra det vestlige Schweiz til Maj-land, 6220 F. 6)
St. Gothard^Vejen fra Schweiz til Majland, 6450 F. 7)
San
Bernardino-Vejen fra det østlige Schweiz
til Majland, 6650 F. 8) Splugen^Vejen,
ligeledes mellem det østlige Schweiz og Maj-laud,
6460 F. De to sidste ere af betyde-
lig Vigtighed for det vestlige Tydsklands
Handelsforbindelse med Italien. 9) Maloja-Vejen fra
Coire til Como kan kun befares
af smaa Kjøretøjer, 7840 F. 10) Stelvio-
el. Stilffer-Joch-Vejen, fra Jnnsprnck til Majland,
8700 F. Denne Vej er en øster^
rigsk Militærvej, anlagt af den østerrigske
Regjering; den er den højeste af dem alle, og naaer
endogsaa op over Sneelinien. 11) Brenner-Veien,
fra Jnnspruck til Verona, 5420 F., er en meget
vigtig Handelsvej. ^2) Vejen over Col de Saisnitz,
fra Villach
til Udine, 2700 F. Af andre Veje er den
berømteste den over Store St. Bernhard, som den
franske Armee passerede under utrolige Anstrengelser
den 14 Mai 1800.
Dens højeste Pnnkt er ved Hospitiet, 7550 F.
Alperne ^Nedce-^, Græudsedpt. i Frank-
rig, beliggende mellem Dpt. Øvre-^llperne,
Dr^me, Vaucluse, Rh^nemuudingerne, Var og de Sardinske
Stater, mellem 43° 41’ og
44^ 40’ n. Br. 125[_]M. 152070
I. (1851). Hvst. Digne. Dpt. har sit Navn as dets Be-
liggenhed paa Alpernes sydlige og vestlige
Afsald. Det gjennemstrømmes af Dnrance og en Mængde
rivende Bjergstrømme, der falde i denne Flod, nemlig
Bueck og Jabron fra høire og Ubage, Bl^onne, Asse og
Ver-dou fra venstre. Landet er meget højtlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
