Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amboise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerika.
1810, da den ansloges til en Værdi af 94
Mill. Rdl.; men den revolutionære Til^
stand , fom da indtraadte i det Spanske Amerika,
virkede i h^ Grad forstyrrende paa Minernes Drift,
faaat den aarlige
Produktion indtil 1829 neppe naaede 40 Mill. Rdl. I
Aaret 1826 dannedes i Eng-
land Kompagnier for de amerikanske Mi-uers Benyttelse;
men en Mængde forfkjel-lige Grunde, hvoriblandt
Aktiesvindel vel ej var den ringeste, bevirkede,
at disse Forsøg
fik et saare uheldigt Udfald , og at meget
store Kapitaler tabtes. Imidlertid maa Produktionen
dog i de fenereAar være be-
tydeligt tiltagen, da der i 1848 i de mexi-
kanske Mynter udmyntedes over 35 Mill. Rdl. i Guld
og Sølv. Reguer man nu hertil Produktionen fra de
fydamerikanfke Stater, tager man neppe Fejl ved at
an-
slaae det hele Beløb til over 50 Mill. Rdl.
Hertil kommer endnu efter 1848 det over-
ordenlige Udbytte af de kalifornifke Vadske-
rier og Miner, der sikkert har hævet den amerikanske
Produktion as ædle Metaller ej ubetydeligt over det
Maximum, den i tidligere Perioder har naaet. Men ej
blot paa de ædle Metaller er A. saa rigt; de øvrige
Metaller og Mineralier har det næsten i
uudtømmelig Overflødighed. I Chili og
paa Cuba ere nogle af de rigeste Kobber-miner i
Verden; Bly og Iern findes i overordenlig Mængde i
de Forenede Stater og paa mange andre Steder, ligesom
ogsaa umaadeligt store Kullag findes i N. Ame-
rika og i Chili. Brasilien har en stor Rig-
dom af ædle Steen arter. Planteriget. De amerikanske
Skove overgaae i Udstræk-ning langt den gamle Verdens
og frem-bringe en Mængde fortrinlige Træsorter, der
ere ejendommelige for dem, faaledes en stor Mængde
forskjellige Sorter Fyr og
Lærketræer, Ege, Valbirk, Cypresfer, Tuli-
pautræer, Mahoguitræer og de mangfoldige Slags
Farvetræ. Mange Plantevæxter, der nu ere udbredte
over hele den gamle Verden, skylde vi Amerikas
Opdagelse, f. Ex. Kartoflen og Tobakken. Desnden er
A. Stammelandet for Cochenille-Cactus, Majs, Cacao
og en stor Mængde vigtige medi-cinfke Planter og
Rødder. Derimod staaer
A. i Gjæld til den gamle Verden for næ-sten
alle de Planter, der indtage en frem-herskende
Plads i Menneskenes Næring, Hvede, Byg, Havre,
ja endog Ris, der nu danner en faa færdeles vigtig
Udfør-felsartikel. Skjøndt Sukkerrøret upaatviv-lelig
hører hjemme paa nogle af de Vestin-diske Øer , saa
havde det dog aldrig været benyttet før Europærnes
Ankomst; ja den Art Sukkerrør, der uu almindeligt
dyrkes, er bragt dertil enten fra Ostindien eller
Ma-deira. Ligeledes er Kaffetræet ikke oprin-
deligt i Amerika, fkjøndt det nn faagodtsom
forfyner hele Verden med denne Artikel, ligefaali^t
som de forskjellige Frngttræer, som der have udviklet
sig til eu saadan Grad, at de amerikanske Frugter i
Regelen langt overgaae de europæiske. Vinstokken og
Theeplanten har man ligeledes sorsøgt at
dyrke, men hidtil uden Held. I S. Ame-
rika dyrkes derimod i stor Mængde en sær-egen
Theeplante, hvis Produkt er den saa-
kaldte Paraguay-Thee. Dyreriget. Det
er en saare mærkelig Omstændighed ved den oprindelige
amerikanske Dyreverden, at den er saa fattig paa de
Arter, der ere Men-
nesket til Nytte. Medens nemlig A. af de
hidtil beskrevne omtrent 1350 Arter Patte-dyr ikke
besidder mindre end 540, vare ved dets Opdagelse baade
Elesanten, Kamelen, Hesten, Oxen, Faaret og Svinet
det frem-mede. Saagodtsom den eneste Erstatning sor
disse nyttige Dyr maatte søges i den peruan^ke Lama
og 3 med den beslægtede Arter, der deels anvendtes
til Lastdyr og deels til Føde. Men siden Europæerne
have bragt deres Husdyr til A. , have disse formeret
sig der i en aldeles utrolig Grad. Dette gjælder
især om Hestene og Hornkvæget, der nn vanke om i de
ameri-kanske Prairier i uhyre Hjorde; ja Horn-koæget
sindes i slere Egne i en saa over-ordenlig Mængde,
at det slagtes blot for Hudens Skyld. Saaledes er i
et eneste
Aar fra Brasilien udført over 800000 Hu^
der. As de oprindelige amerikanske sirsød-
dede Dyr er Bisonoxen det vigtigste og
største; den forekommer saagodtsom udeluk-kende i de
nordamerikanske Prairier om Klippebjergene. Moskusoren
findes i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
