Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amboise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerika.
Amerika.
uordligste Egne; paa Klippebjergene sore-
kommer en egen Art meget finhaarede Ge-der. Rensdyret,
der af alle drøvtyggende Dyr er det, som findes længst
mod N., sorekommer i Grønland og de nordligste
Øer af det Arktiske Arkipelag. As Ræve
haves i det nordlige A. en Mængde sor-skjellige Arter,
der jages for deres kostbare
Skinds Skyld. As de amerikanske Hunde
er den newsoundlandske Race meest bekjendt. Bæveren
sanges i store Masser for Skin-dets Skyld; men as
denne Grund er og-saa Antallet i Nærheden as de
kultiverede
Egne stærkt astaget. I S. Amerika
sorekomme as Pelsdyr især Coypu eller
Neutra og Chinchilla. Af Rovdyr har A.
ikke mange. De vigtigste ere: Iaguaren i S. Amerika,
der noget ligner Tigeren; Pumaen, der sammenlignes
med Løven , skjøndt den hverken kommer den nær i
Skjønhed eller Styrke, findes saavel i N. Amerika
som i S. Amerika ; forskjellige Bjørnearter, hvoraf
nogle overordenlig vilde; en stor Mængde
Ulve. Af Aber findes i de tropiske Egne
mangfoldige Arter, men ingen, der nærmer sig
Menneskeskikkelsen saameget fom den gamle Verdens
Orangutang. Vampyren, en Art Flaggermuus, der ifær
sindes i S. Amerika, er farlig selv sor de større
Dyr og Menneskene ved sit natlige Bid , der endog
kan medsøre Døden. En særdeles stor Mængde Krybdyr
findes udbredt over næsten hele A., og mange af dem
af en viduuderlig Størrelfe. Klapperslangen er meget
almindelig, saavelsom forskjellige an-^ dre giftige
Slangearter. Kæmpeslangen, ^ (^^ct^. opnaaer i de
tropiske Egne en uhyre Størrelse. Af Fugle besidder
A. mangfoldige forskjellige Arter, saaledes den
mægtige Kondor i Andesbjergene, Ørne, Gribbe, Falke
og andre Rovfugle. I de sydamerikanske Pampas findes
en Art Struds, der er mindre end den afrikanske,
og saavel i N. som S. Amerika vrimle Skovene af
vilde Kalkuner, Duer og en Mængde andre nyttige
Fngle. Amerikas Floder og Kyster ere rige paa Fisk;
men i de tropiske Egne vrimle de ogsaa as Alli-gatorer
og uhyre store Firbeen. I Søerne i Pr. Caraccas i
Veneznela findes Sitter-
aaleu. ^
Amerikas Urindvaanere høre alle til den
saakaldte indiske Stamme, der er saa mær-
keligt forskjellig fra alle hidtil bekjendte
Menneskeracer; men som indensor sine egne Grændser
srembyder saa ringe Varieteter, at man ikke kan
andet end sorbauses over den Slægtlighed, der finder
Sted mellem dem alle. Stammens Hovedsærkjende er
den kobberfarvede eller rettere kaneelfarvede Hud,
det mørke, tynde, skinnende Hoved-haar, Mangelen paa
Haar paa andre Le-
gemsdele, det lange Forhoved med dybtlig-
gende mørke Øine, det brede Ansigt med fremstaaende
runde Kinder, den store Mund med tykke Læber, de
buesormede Been med store Fødder, det høje Bryst, de
smaaHæn-der. Højden er omtrent som Europæernes ; men
Figuren er langt mere sammentrykt. Den højeste af de
indianske Racer er den patagoniske, der sandsynligvis
er den højeste Menneskerace paa Jorden, og den mindste
Eskimoerne , der ikke er forskjellig fra de Folkeslag
af famme Race, der beboe det nordligste Asien og
Europa. Ogsaa i Farven gives der stor Forskjel ,
idet denne hos nogle Racer bliver saa dyb, at den
nærmer sig den sorte , og hos andre saa lys, at den
nærmer sig den europæiske. Uagtet den store Lighed
i de Træk, der karakterisere Indianerstammen , er
Antal-let af dennes Racer overordenlig stort og meget
vanskeligt at udfiude. Man vil let indsee dette ,
naar man betæn-ker, at der af deuue ^Menneskestamme,
skjøndt dens Antal neppe til nogen Tid har oversteget
10 Millioner , dog tales
idetmindste 438 forskjellige Sprog med omtrent 2000
Dialekter. I intellektuel Hen-
seende synes Indianerne at staae paa Men-ueskenes
laveste Trin. Ved Enropæernes Ankomst havde de ikke
tæmmet et eneste af de Dyr, der omgave dem, med
Undtagelse af een Stamme, der havde tæmmet Lamaen
og Vigognen. Ikke engang d^t Fjerkræ, der fandtes i
Amerika, Gæs, Ænder og
Kalkuner, fom næsten øjeblikkeligt blev tæm-
met af de ^europæiske Kolonister, havde de forstaaet
at drage den rette Nytte af. Pe-ruanerne benyttede
vel Guldet, og forstode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
