Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amboise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerika.
Amerika.
drevet det til at forbyde at undervife N e-gerne, for
at ikke Oplysningen skulde træde hindrende i Vejen sor
Egennytten. - ^^ liti^ Inddeling. At angive denne med
samme Nøjagtighed sor A.s Vedkommende, som for Europas
er ikke muligt, da en stor Deel af denne ^Verdensdeel
, navnlig det forrige Spanske Amerika besiuder sig
i en fuldkommen Gæringstilstand, hvis endelige
Resultat vel eudnn ligger fjernt. Selv de
Forenede Stater besinde sig i en bestandig
Udviklingstilstand, idet Landstrækninger, der
idag lig^ge saagodtsom øde, maaskee om et Par Aar
have opnaaet en saadan Folke-mængde og Betydning ,
at de gjøre For-dring paa at optræde som Stater. Vi
ville som Følge heraf indskrænke os til her at uævne
de enkelte Stater, saaledes ^som de sor Øieblikket
forekomme. I N. Amerika som i hele denne Verdensdeel
er den vig-tigste Stat Rpbl. ^de Foren ed e Stater.^
Foruden denne indbefatter N. A. desuden Rpbl. M ex
i k o. I Centralamerika findes de fem tidligere
forenede, men nn adskilte Republiker: Guatemala,
San Salva-dor, Honduras, Nicaragua og Costa Ricca,
og desuden Kgr. Mosquito. I S. Amerika: Republikerne
Veneznela, Ny Granada, Ecuador, Peru, Bo-livia,
Chili, Araucania, Argentina, Urnguay og Paraguay,
famt Kejser-dømmet Brasilien. I Vestindien Øen Hayti,
tidligere bestaaende af 2 uafhængige Negerrepubliker,
af hvilke den ene imidlertid uu optræder fom et
Kejferdømme. Des-udeu have Englænderne, Spanierne,
Rus-ferne, Hollænderne, de Franske, Danske og
Svenske Besiddelser i Amerika, deels paa Fastlandet
og deels i Vestindien. I Pata-gonien, paa Ildlandet og
adspredt over saa-godtsom hele Amerika, leve desuden,
som ovensor omtalt, uafhængige Indianerstam-mer. -
^ist^rie. Skjøndt der existere flere Sagn om en
tidligere Opdagelse af Amerika end Columbus’s, faa
er det dog vist, at man før hans Tid ikke havde den
fjerneste Forestilling om Tilværelsen af en saa uhyre
Laudstrækning. Selv Columbus soretog sin Rejse, ikke
i Haabet om at finde noget hidtil ubekjendt Land,
men om ad en
nærmere Vej at naae det østlige Asien og Indien, fra
hvilke Europa i Middelalderen gjennem Karavanerne
og den levantiske Handel modtog en Mængde kostbare
Pro-dukter. Det første Punkt i Amerika, som Colnmbus
berørte, var en af Bahamaøerne, Guanahani , eller
som den as Spanierne kaldtes, San Salvador, hvor han
steeg i Land d. 12te Oktober 1492. Han sortsatte sine
Undersøgelser ind i den Mexikanske Bugt, bestandigt
i Haabet om at naae China eller Indien^ og opdagede
saaledes de store Øer Hayti, Cnba o.fl. Paa Hayti
efterlod han i et Fort et lille Detachement as sine
Folk, og vendte atter tilbage til Enropa, hvor han
landede i Palos i Spanien d. 15de Marts 1493. Paa
sin anden Rejse, der begyndtes i September samme Aar,
opdagede Columbus Iamaica, og vendte
tilbage til Europa i den safte Overbevis-ning, at
disse herlige Øer hørte til Asien. Paa sin 3die Rejse
1498 opdagede han Trinidad og S. Amerikas Fastland ,
hvis Nordkyst han sulgte til Øen Margarita.
Paa sin 4de Rejse 1502 kom han ved at styre mod
V. i den Mexikanske Bugt til Kysten af Honduras
og Bugten ved Darien, uden dog som det synes at
have nogen Forestilling om , at han her kun ved en
smal Laudtunge skiltes sra et uhyre Hav, der endnu
sjeruede ham uæsten 2000 M. fra hans Ønskers Maal,
det østlige Asien.
Columbus døde i Aaret 1506 i Spauien,
lønnet med Utaknemlighed af det Land, sor hvis
Foretagelfesaand han havde aabnet en saa glimrende
Løbebane. Imidlertid havde Johan og Sebastian Cabot,
Venetianere, der havde nedsat sig i Bristol , i
Aarene
1497 og 1498 opdaget New-Foundland og
Labrador. Brasilien fra 5° s. Br. tilAma-zonflodens
Munding blev opdaget 1499 af
Vincenz Yanez Pin^on, der af Storm var bleven dreven
mod V. fra de Canariske Øer. Samme Aar opdagede
Alvarez Cabral Bra-
siliens sydlige Egne. Uagtet alle disse Op-
dagelser haabede man endnu bestandigt at sinde en
Gjennemsart til Indien , og paa en saadan Rejse,
foretagen i Aaret 1499 af Spanieren Alonzo de Ojeda,
var det, at Amerigo Vespucci , hans Styrmand , be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
