Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amboise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amerika.
Amerika.
traadte S. Amerikas nordlige Kyst. I den Beretning ,
han udgav ved sin Hjemkomst til Europa , fremstiller
han sig selv som sørste Opdager as Fastlandet , og
han er derved, skjøndt med Urette, kommen til at give
den nye Verden Navn. Først i Aaret 1513 opdagedes
Sydhavet af Spanieren Vasco Nugnez de Balboa. I
Aaret 1519 havde man tilendebragt Omsejlingen af
hele den M exi kan ske Bugt, og i samme Aar var det,
at Cortez bemægtigede sig Mexiko, som han forenede
med den spanske Krone. Og-saa Sydhavets Kyster bleve
nu i stor Ud-strækning besejlede, og overalt bleve
Kaart optagne. Pizarro opdagede og uudertvaug i Aaret
1531 Peru og hans Broder Gon-zalez Pizarro naaede i
Aaret 1540 Ama-zonfloden, som han lod besejle as en
af sine Ossicerer , Orellana , der vedblev at sølge
den lige til dens Munding , en Rejse, som sørst efter
Aarhundreder blev gjentagen.
Allerede i Aaret 1514 forføgte Iuan Diaz
de Solis at omsejle Amerika , idet han gik langs med
Kysten fra Kap St. Augustin,
det sydligste Punkt af Pinens Opdagelser.
Han naaede til La Plata Strømmen, hvor
han blev ihjelslagen af de Indfødre. I Aaret 1520
lykkedes det Portugisereu Fer-
nando Magelhaen gjennem det efter ham opkaldte Stræde
at omsejle S. Amerika; han styrede derefter lige mod
V. og naaede paa denne Maade de Philippinske Øer,
hvor han blev dræbt. I Aaret 1537 var saa-
godtsom hele S. Amerikas Kystlinie bekjendt.
N. Amerika , hvis strengere Klima og Fat-
tigdom paa Guld langt mindre tiltrak Even-
tyrerne, blev ikke saa hurtigt bekjendt. Flere Gange
gjorde Spanierne Forsøg paa at kolonisere Florida ,
hvortil de forøvrigt henregnede en meget betydelig
Deel af Øst-kysten , men uden Held ; heller ikke
deres Fremtrængen mod N. fra Mexiko førte til noget
Resultat. J Begyndelse^ af det 17d^
Aarhuudrede grundede de Franske Kolonier i Canada,
og Champlain træugte her mod S. frem til den efter
ham opkaldte Sø og mod V. til Huron Søen. Samtidigt
lyk-kedes det endeligt Englænderne efter mange
tidligere forgjæves Forsøg at grundlægge
varige Kolonier i Virginien og Maryland.
Jmidlertid vedblev e Englænderne at gjøre
betydelige Anstrængelser for at finde en nordvestlig
Gjennemsart til Indien^, og skjøndt disse Forsøg
ikke i denne Henseende have sørt til noget praktisk
Resultat, saa have vi dog dem at takke sor vor
Kjendskab til Amerikas nordligste Egne. Hvor utallige
Vanskeligheder der have været at overvinde, kan man
slntte deraf, at det først var i
Aaret 1838 at man kom til Ende med Op-
dagelsen as hele N. Amerikas nordre Kyst-linie , og
det ikke ved Sørejser men ved Landrejser, sor en Deel
soranstaltede as for-fkjellige Handelskompagnier. He^i
have og-faa Russerue spillet en ikke ringe Rolle,
idet Behring i 1728 opdagede Asiens Nord-
østkyst og det efter ham opkaldte Stræde,
uden dog at naae Amerika. Det var imid-lertid nn
godtgjort , at Amerika ikke var
landfast med Asien, og Behring fortsatte
senere sine Opdagelser paa Amerikas N.V. Kyst. Ogsaa
den berømte Verdensomsejler Cook forsøgte at finde
N.V. Passagen; men efter at have omsejlet Prinds Wales
Kap, blev han under 70° n. Br. ved Jskap standset
af uoverskuelige Jsmasser. Siden have navnlig
Englænderne udrustet talrige Expeditioner for at
foretage Opdagelsesrej-ser i det Nordlige Polarhav
nnder Ross, Parry, Beechy, Back og Franklin. Flere
as disse Expeditioner havde et højst sørge-
ligt Udfald, og navnlig h ar man intet senere
hørt om Franklin, der assejlede 1845. Tal-
rige Expeditioner ere blevne udrustede, deels af
den engelske Regjering og deels af Pri-vate, for at
finde Franklin og hans Mand-skab, men uden Held. En
Deeltager i en
af disse Expeditioner Mc’Clnre har 1854 løst det 300
Aar gamle Problem om Nord-
vestpassagen, der naturligvis forlængst har tabt
al praktisk Interesse paa Grund af Umuligheden af
en regelmæssig Sejlads i s^ .^rdlig^ is^psvldt^
F^vande. D^n ^
traaede Gjenvej til det Stille Havs Kyster føger
den nyere Tid paa et ganske andet Sted , nemlig
over Panamatungen, hvor man forfører at forbinde
det Karaibiske med det Stille Hav ved Jernbaner og
Kanaler. Opdagelserne i det Indre af N. Amerika
skyldes i Begyndelfen isærdeleshed Fransk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
