- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
118

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antillerne ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arabien.

118

Arabien.

Arabien, en stor Halvø i det S. V.

Asien, c. 47000 [_] M. med c. 12 Mill. I.,

grændser mod N. til den Syriske Ørken,

mod Ø. til Eusrat, den Persiske Bugt og det Indiske
Ocean, mod S. til det Indiske

Ocean og Aden Bugten, mod V. til det

Røde Hav og Ægypten. Overflade,

Klima, Produkter. Saavidt man kjen-der Landet bestaaer
det as et Højland, der mod N. sænker sig mod den
Syriske Ørken, og langs Søkysterne er omgivet as et
fladt sandet Belte. Dette Belte begynder ved Suez og
strækker sig ruudt om hele Kysten

til Shat^Arabs Munding i en Bredde as 1 .^ 2
Dagsrejser, og kaldes i Landets

Sprog Tehama, Lavlaud. Højlandet kaldes derimod
Nedsched. Lavlandet synes i tid-ligere Tider at
have været en Deel af Hav-bunden , og man kan i den
historiske Tid

tydeligt spore Kystens Hævning. Arrian

omtaler saaledes i sin ^Periplus^ Muza som en Søhavn
i det Lykkelige Arabien ; nu

ligger den et Par M. fra Kysten. Da det

ofte i flere Aar aldrig regner i Lavlandet, er det
naturligvis i det Hete meget ufrugt-bart. Højlandet
har derimod sin regelmæs-

sige Regntid sra Midten af Iuni til Slnt-

^ uingen af September, og der findes en Mængde Kilder
i de højere Bjerge, der nedfende Strømme gjennem
Dalene heni-mod Lavlandet; men disfe Strømme tabe
sig som oftest i Sandet inden de naae dette. Kun
meget faa Strømme, hvoriblandt Wadi Zekid og Wadi
Mestam i Iemen og Ma-fora og Wadi Sib i Oman naae
Havet. Ingen af dem er sejlbar. Paa Grund af Landets
Beliggenhed paa begge Sider af Krebfens Vendekreds
og dets udstrakte Saud-ørkener er Klimaet meget hedt,
og Thermo-metret stiger i Lavlandet ofte over 30° R.

En stor Plage er den tørre giftige Vind

Samum, der dog væfenlig kun hjemsøger den nordlige
Deel. Arabernes vigtigste Pro-dukt as Planteriget er
Kaffe, fornemlig fra Iemen, forskjellige Røgelsearter,
Kaneel og Opinm. Manna er en honningagtig Sub-stans,
der udsveder af forskjellige Træforters Løv. I Iemen
drives nogen Agerdyrkning,

fornemlig Hvede, Majs, Durra, Byg, Bælg-frugter og
Tobak; ligeledes dyrkes Seuna og

Bomuldstræet. Havre avles ikke i Arabien, Hestene
fodres med Byg og Bønner. Af Træer fortjener at
bemærkes: Gummiaka-sien , hvoraf man faaer Gummi
arabicum, Daddeltræer, enMæugde forskjellige Palme-og
Figentræer. Skove fynes at være sjeldne. Af Dyrene er
intet faa vigtigt for Araberne som Kamelen, ^Ørkenens
Skib.^

I 14 Dage bærer dette Dvr paa fin Ryg

en Byrde as over 1000 Pund uden en eneste Gang at
blive aflæsfet; dens Melk er uærende og sød, det uuge
Dyrs Kjød smager næsten som Kalvekjød. De arabiske
Heste have længe været berømte; de for-trinligste
opdrættes af Ørkenaraberne ved Syriens Grændser. Af
Husdyr findes endnu eu egen Art Æfler, der benyttes
til Ridning , Hornkvæg med en Pukkel over Skuldrene,
og Faar. Af vilde Dyr findes

Steengeder, Gazeller, Ræve, Mofkusdyr,

vilde Æfler, Schakaler, Ulve, Hyæner og Panthere. I
Iemen og Aden findes en Mængde Aber. Løverne fynes
tidligere at^ have været meget talrige. Af vilde Fugle
findes en Mængde Rovfugle, Ørne, Gribbe og Falke, og i
Ørkenen Strudser. As tamme Fugle findes Fasaner og en
Mængde Duer hyppigt i Iemen. Græshopperne, der ofte
komme tilsyne i umaadelige Sværme, udgjøre en sand
Landeplage. Havet Ø. for Oman er saa rigt paa Fisk,
at de ikke alene benyttes til Føde for Husdyrene
men endog til Gjødning. I den Persiske Bugt drives
Perlefiskeri. ^ Inddeling. Geograferne

have til forskjellige Tider deelt Laudet paa
forskjellig Maade; Strabo deelte det i det Lykkelige,
der udgjorde deu sydlige Deel, og

det Øde, den nordlige Deel; Ptolemæus indførte
Inddelingen i det Lykkelige, der efter ham udgjorde
hele Halvøen , det Pe-træiske , Landet mellem det
Røde Hav og det Døde Hav, og det Øde , den Syriske

Ørken. Nu deles det almiudeligt i geo-

grafisk Henfeende i 1) Iemen mod S.V., der atter
bestaaer af Distrikterne Iemen, Aden, Kaukeban,
Belad-el-Kobail, Abu^Arish, Khaulan, Sahan, Nejran,
Iauf og Jafa. 2) Hadramaut mod S., begrændset af
Iemen, det Indiske Ocean, Oman og Høj-landet. 3)
O m au mellem det Indisk^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free