Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antillerne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arabien.
119
Arabiske ^avbugt.
Ocean og den Persiske Bugt. 4) U a f-^hæugige Stater
paa Øerne i og Ky-sterne af den Persiske Bugt. 5)
L ah s a langs V. Kysten af den Persiske ^Bugt. 6)
^edsched, Højlandet. 7) Hedschaz mellem Iemen,
Nedsched, den Syriske Ørken
og det Røde Hav. 8) Sinai Ørke-
uen mellem Akaba Bugten, det Røde Hav og Ægypten,
og 9) de u as h æn gig e B e-d u in s tam m
er. ^ ^e^lkning. Denne er meget ulige sordeelt,
og bestaaer af den saste Besolkning i Bjergene og
Kvstlandene og Nomaderne. Disse sidste, Beduinerne,
^ere de egenlige Arabere, der nedstamme fra det 6te
og 7de Aarhundredes Erobrere, hvorimod den saste
tildeels agerdyrkende Be-solkning soruden endeel
Arabere bestaaer as Jøder, Ostindianere, afrikanske
Negere, Abyssiniere og Tyrker. Beduinerne leve
adspredte i Smaastammer under arvelige Scheikher ,
af hvilke i Almindelighed flere siaae i Forbund
uuder en mægtigere Scheikh. De have aldrig været
undertvungne af frem-rnede Erobrere, og det er kun
enkelte Stam-^mer i Nærheden af de store Byer Bagdad,
^Mosul , Orfa , Damaskus og Aleppo , der anerkjende
den tyrkiske Snltans Overhøjhed. Stammerne leve oste
i indbyrdes Stridig-heder, der dog i Almindelighed
hverken ere blodige eller langvarige; men de forene
sig næsten altid mod fremmede Angribere. Beduinen
anseer sig selv sor Ørkenens Herre, ^g kræver sin
Tribut as den Rejsende , der
ej har tilstrækkeligt Følge til at forsvare sig.
Dog er det sjeldent, at disse Røverier ere ledsagede
as Drab; ja Røveren sørger endog oste sor, at den
Udplyndrede kan fortsætte sin Vej ^udeu at være udsat
for at om-^komme af Mangel. Som de fleste Noma-defolk
ere Beduiuerne forøvrigt gjæstfrie; de udmærke sig
ved deres Færdighed som Jægere og Ryttere. Det er
mærkeligt, at ^isse Stammer saa lidet have sorandret
sig i Tidernes Løb , at de ældste Forsatteres
Skildringer af dem ere som de kunde være tagne ud af
den nyere Tids Relsebeskrivel-^ser. Sproget er det
arabiske , der endeel
adskiller sig sra Skriftsproget. Dette er
endnu det liturgiske Sprog for alle musel-vanske
Folkeslag, og det, hvori Koranen er
skrevet; det har i lang Tid været Viden-
skabernes , Kunsternes og Civilisationens Sprog,
og dets Litteratur er af alle ældre orientalske
Litteraturer deu rigeste. Religio-nen er Jslamismen,
og Arabien er dens
hellige Land. Før den christne Tidsregning
synes Araberne at have været Stjernetilbe-dere. J
de sørste Aarhundreder efter Chri-stus bleve flere
Stammer omvendte til Christendommen, ligesom
ogsaa efter Jern-salems Forstyrrelse en Mængde
Jøder flyg-tede til Arabieu , hvor de gjorde mange
Proselyter, saaledes endog en mægtig Scheikh Dsu
Nowas, som med overordenlig Grum-hed sorfulgte de
christne Arabere. Begge
disse Religioner maatte imidlertid aldeles
vige for Jslam. Nutidens Arabere kjende kun
lidet til Kunster og Industri, hvori de-res
Forsædre havde bragt det til en saa høj Grad af
Fuldkommenhed. Beduiuernes Jn-dustri indskrænker sig
til noget Jern- og Læderarbejde og Vævning as Tøjer
as Gede-og Kameelhaar, og den drives ikke synderligt
videre i Kyststæderne. Derimod er Skibs-byggeriet
paa enkelte Steder temmelig frem-skredet. Handelen
er tiltrods hersor ikke ubetydelig, deels paa Grund
af den fordeel-agtige Beliggenhed mellem Afrika og
Asien og deels paa Gruud af de store Karavaner af
Pillegrimme, der aarligt besøge Arabiens hellige
Stæder.
Arabiske ^avbugt, det Røde Hav, en Havarm, der fra
Bab-el-Mandeb Stræ-det strækker sig i en Længde as
300 M. og
en Middelbredde as 30 M. mod N. V. til
Landtungen ved Suez. ^ Dens nordlige Deel adskilles
ved Sinai Halvøen i to Bugter, Suez Bugten og Akaba
Bugten. Det Røde Hav er opfyldt med Smaaøer, Klipper,
Skær og Koralrev, o^ meget fiske-rigt. J Oldtiden
og Middelalderen var det meget livligt besejlet; men
Opdagelsen af Vejen om det gode Haabs Forbjerg og den
lovløfe Tilstand i Ægypten foraarfagede, at
Sejladfen næsten ophørte. J den nyere
Tid har det engelsk -ostindiske Dampskibs-
kompagni indrettet en regelmæssig
Damp-skibsforbindelse mellem Ostindien og Suez. Det
Kaualanlæg, som nu ved deu franske
Konsul Lesseps’s Bestræbelser synes at skulle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
