Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Babenhausen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Baden.
for Provindfens Generalkaptaiu og en Bi-skop, har en
Kathedralkirke med Malerier af Morales, og 5 andre
Kirker, et Arsenal og
et Militærhofpital. Garverier, Læder-, Uld^
og Sæbemanufakturer. Livlig Smughandel med
Portugal. St. er meget gammel, ^o-mernes 1^ ^^^
Alfons l^ af Ca-stilien erobrede den fra Maurerne
1230; den har været forgjæves belejret 1660 og
1705 af Portugiserne, 1808 og 1809 af
de Franske; Marschal Soult erobrede den d.^ 10
Jauuar 1811; men de Franske mi-stede den atter ved
eu Belejring , fom Her-tugen af Wellington foretog
fra 16 Marts
til 6 April 1812. Stormen kostede Eng-lænderne 5000
Døde. Wellington for-
maaede ikke at hindre Stadens Plyndring
i 2 Dage.
Badakhshan^ nu et Distrikt af Khana-tet Kunduz i det
Frie Tartari i Asien, i
det Hjørne, der mod Ø. begrændses af
Bolor Tag og mod S. af Hindukosch. Lau-
det, der hører til Amu-Darjas eller Oxus’s
Flodgebeet , er i det Hele bjergfuldt. De
vigtigste Dale gjennemstrømmes af Amu-Darja og dens
Bfl. Kokfcha. Jordbuudeu i de lavere Egne er meget
frugtbar, men i
de højere liggende derimod uskikket til Dyrk-
ning, skovløs og kun om Sommeren be-
dækket med et tyndt Græsteppe. Be-
boerne, der tale det ^persiske Sprog, be-
kjende sig til den schiitiske Sekt af Islam;
de havde bevaret deres Uafhængighed indtil
1825, da Uzbekerfyrsten Murad Beg uuder-
tvang dem. Uzbekerne, der ere Suuniter, have behandlet
de Undertvungne med over-ordenlig Grusomhed, og
Befolkningen er som Følge deraf aftaget betydeligt,
ligefom de fleste Stæder ere ødelagte.
Badalona,. Flk. i Spanien, Catalonien, Pr. Barcelona,
11/2 M. N. Ø. for Barce-lona^ i Nærheden af
Middelhavet, 5000 I. St. ligger ved Jernbanen fra
Barcelona til Mataro, i en frugtbar Egn.
Badamy ^el. Badaumy, stærkt befæ-stet ^t. i Engelsk
Ostindien, Prf. Bombay,
Pr. Bidjapur, 15° 55’ n. Br., 93° 29’ ø. L.
2500 J. Englunderne erobrede den ved
Storm 1818.
Badems, se Ems.
Baden, Storhertugdømme i Tydskland, 278 [_] M. ,
13569^3 I. (1852). Landet ligger i Tydsklauds
S.V. Deel, og begrund-
ses mod S. ogV. af Rhinen fra Bodens^
indtil et Par Mile N. for Mannheim; mod
N. grændser det til Hesfen- Darmstadt og Bayern, mod
Ø. til Wartemberg og Ho-henzolleru, mod S. til Schweiz
og modV. til Frankrig. ^Det er beliggende mellem
47° 32’ og 49° 48’ u. Br. og mellem 25° 12’ og 27°
30’ ø. L. Landet, der udgjør en Deel af Rhindalens
Østside, er et Bjerg-land. Schwarzwald strækker sig
fra Rhinens S. V. Krumning fra S. S. V.
til N. N. Ø. parallel med Rhinen indtil Neckars
. v. Br. Dens Middelhøjde er 3000 ^ 3500 F. Dens
højeste Punkter ere Feld-
berg, 4650 F. og Belchen, 4397 F. Paa
Neckars h. Br. begynder Odenwald at hæve sig; men kun
en ringe Deel af denne Bjergmasse hører til Baden. Ved
Donaus og Neckars Kilder berører Rauhe Alp Badens
Gebeet. Forudeu disse sammen-hængende Bjergmasfer har
Baden enkelte ifolerede Bjergpartier: Heiligenberg
i den S. Ø. Deel mellem Bodensø og Wur-tembergs
Grændse naaer op til 2200 F., Randen, et skovbedækket
Kalkbjerg, der fra Kanton Schafshausen strækker sig
ind i Landets ^sydlige Deel, naaer en Højde af
2530 F., og Kajserssthul, der som en
isoleret Bjergmasse hæver sig fra Sletten mellem
Freiburg og Rhinen. Af Sletter har Baden kun Landet
langs Rhinen; Da-lene i Schwarzwald ere dybe og
snevre; Landet omkring Donaus Kilder i Søkredsen
er ^en Højslette. Floder: Rhinen dan-uer paa
Smaaundtagelser nær Landets
Grændse fra dens Udløb af Bodensø til et
Par Mile N. for Mannheim. Den optager fra Baden en
Mængde Smaafloder, der for Størstedelen udspringe
paa Schwarz-
wald. Disse ere fra S. Ø. mod V. og N. Aach, Bieber,
Wutach, Alb, Murg, Wehr,
Wiese, Kander, Sirnitz, Sulzbach, Neuma-
gen, Elz og Dreysam, Glotter og Bretteu-bach,
Ettenbach, Kinzig, Reuch, Acher, Bullt, Pfuzz ,
Saalbach , Kraichbach , Haarbach,
Leimbach og Neckar. Denue sidste Flod
udspringer i Landets S. Ø. Deel, løber i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
