Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Babenhausen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Baden.
en stor Bue mod Ø., N. og V. gjenuem Wi^rttemberg ,
og falder ved Mannheim i Rhinen. Af dennes Bifloder
løber Enz gjennem en Deel af Baden forbi Pforz-heim,
hvor den optager Wiirm, Nagold og Elsenz, der falder i
Fl. ved Neckargemund. Main, ogsaa en Bfl. til Rhinen,
udgjør paa eu Strækning N. Grændsen, og opta-^ger fra
Baden Tanber , Erfa og Moore. Donau udspringer i den
nordlige Deel af Søkredsen. Den dannes tæt Ø. for
Do-uaueschingen ved Forening af de to Smaa-floder
Brege ogBrigach. Søer. Af B o-
densø hører den N. V. Bugt, Ueberlin-
^en eller B od m er Sø til Baden. Un-ter Sø eller
Zeller Sø, som Rhinen danner kort efter dens Udløb
af Bodensø, ligger mellem Baden og Knt. Thurgau i
Schweiz. Desuden tæller Baden en stor Mængde smaa
Bjergsøer, as hvilke her kun skal nævnes: Mnmmel Sø,
fra hvilken Achern udspringer, W ild e r Sø, N o
n-uenmattweiher Sø med en svømmende Ø, Ti t i Sø og
F el d Sø, der gjennem-
strømmes af Wutach , Eichen Sø og
Schluch Sø, samtlige paa Schwarzwald. Baden er meget
rigt paa mineralske Kilder, henved 60 i Tallet,
af hvilke de berømteste ^re Badene ved Baden og
Ueberlingen. Klimaet er i de lavere Egne langs
Bo-densø og Rhinen mildt og snndt; i Schwarz-Evalds
højere Egne er det derimod meget strengt, saaat
kuu Havre og nogen Rug her kan dyrkes. Iordbund og
Natur-frembringelfer. Fordelingen af Jorden i Baden
anflaaes i Procent af det hele
Areal faaledes: Haver 0,^; Agerland 33^; Vinbjerge
1,^; Eng 10,^; Skov 32,^; Græsgang 5^; øde Land 0,^;
Bygninger, Veje, Søplan etc. 10,^ pCt. Angivelsen
for Bygninger etc. fynes at være meget for højt
anslaaet. Landets Frngtbarhed er af^ hængig af dets
højere eller lavere Belig-genhed;^ men det indtager
i det Hele taget i denne Henseende en høj Plads,
og navn-lig hører en stor Deel as Mellemrhinkredsen
til de frugtbareste Strækninger i Tydskland. I Aaret
1830 ansloges den aarlige Produk-tion til 1640000
Tdr. Hvede, 395000 Tdr. Rug og Blandsæd og 1400000
Tdr. Kar-
tofler, en Vurdering, der sor at stemme med Nutideu
udentvivl paa det Nærmeste maa fordobles. Af Vin var
den aarlige Produktion, i Gjennemsnit as Aarene 1837
-46, 49 Mill. Potter. Det aarlige Ud-bytte as Skovene
angives til 131600000 KubikF. eller c. 1^28000
Favne. Antallet
af Husdyr audrog efter Tællinger foretagne
1 forskjellige Aar: Heste 70851 (1848); Hornkvæg
575288 (1845); Faar og Lam 1^8706(^832); Svin 481000
(1842). Den
badenske Regering har i de senere Aar med særdeles
Interesse taget sig af Landvæfenets Udvikling,
i hvilken Hensigt den i Aaret 1852 , direkte under
Indenrigsministeriet, oprettede et eget Departement
sor Landvæse-net, der tillige erholdt den øverste
Ledelse af Landboforeningerne, af hvilke der bestaae
2 Kreds- og 51 Distriktssoreninger med c.
5200 Medlemmer, med et aarligt Tilskud af
Staten af c. 17000 Rdl. Rgsm. For Landbo-standens
theoretiske Uddannelse har Staten
draget Omsorg ved Oprettelsen af Agerbrugs-
skolen i Hochbnrg ved Emmendingen, ligesom der ogsaa
ved forskjellige offenlige Læreanstal-ter tillige
meddeles Undervisning i Landvæsen. Foruden en Skole
sor Gartnere og en Ve-terinærskole bestaaer desuden
i Karlsruhe en privat Landvæsensskole. Efter disfe
al-mindelige Bemærkninger om Landboforhol-dene, ville
vi endnu anføre, at der for-uden de ovenfor omtalte
Hovedprodukter i stor Udstrækning dyrkes Majs, Hamp,
Hør, Humle, Tobak (156000 Centner aarlig),
og Olie^lanter. Desudeu avles en betyde^ lig Mængde
Frugt, der auvendes til Most. Skovene bestaae især
af Gran, Fyr, Eeg^
Bøg, Birk og Ask. Af vilde Dyr fore^
komme Vildsvinet, Ræven, Grævlingen, Maaren, Odderen,
Hjorten, Raa- og Daa-dyret. Ulve komme undertiden
tilsyne paa Rhinøerne. Af v^lde Fugle forekomme Grib^
ben, Ørnen, Falken, Høgen, Glenten og Uglen. Tamt
Fjerkræ holdes i stor Mængde. Floderne, med Undtagelse
af Neckar, og
Søerne have Overflødighed af Fisk; de
store Rhinkarper og Foreller fra Bodenfø ere
bekjendte. I denne sidste og i Douau fiskes Stør. Af
Mi u e ralriget produce-
res især Jern, Bly og Kobber, ubetydeligt 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
