Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bengalen.
Bengalen.
deus de kun udgjøre en Tolvtedeel af Be-solkningen.
Bengalen, en Pr. i Engelsk Ostindien,
i den østlige Deel as Hindostan, grændser mod
N. til Nepal og Butan, mod Ø. til Birma, mod
S. til den Bengalske Bugt og Orissa, og mod V. til
Pr. Bahar. Deus
Størrelse auflaaes til c. 5000 [_] M. B. er et
Sletteland, og kun i enkelte Distrikter i
den østlige og vestlige Deel forekomme Høj-der
af nogen Betydning. Landet gjennem-skæres i alle
Retninger as sejlbare Floder,
af hvilke de fleste falde i Ganges. De vig-tigste af
disse ere Kusi, Konki og Tista, der
komme fra Himalaja; den sidste antages eudog at
udspringe i Thibet; endvidere Dummuda , der udspringer
i Bahar og falder i Hugli, en Arm af Ganges, i Nær-
heden af dens Udløb i Havet. I den øst-lige Deel
løber Brahmaputra, der ligeledes
optager en stor Mængde Floder. En Mær-kelighed ved
Bengalens Floder er, at de
saa hyppigt skifte Leje som en Følge af den løse
Jordbund. Af Søer findes vel
en stor Mængde; men de have for det meste saa lavt
Vand, at de ganske udtørres om Sommeren. Klimaet
er meget regelmæssigt og man kan inddele Aaret i 3
Aarstider, den kolde, Regntiden og den varme. Hin
gaaer foran, denne efter Regntiden, som varer fra
Iuni til September. I Juni og Iuli falder Regnen
næsten uafbrudt og undertiden med faadan Voldsomhed,
at Regnmængden i et Døgn udgjør fra 3 til 5 engelske
Tommer. Dog naaer den dag-
lige Regnmængde langtfra dertil, da den aarlige
angives til 70 ^ 80 engelske Tom-
mer eller 66 ^ 75 pariser Tommer. Som en Følge
af Regnen opsvulme Floderne og oversvømme store
Strækninger af det lave Land; Gangesdeltaet ligner
paa den Tid et Hav, der er opfyldt med en utallig
Mæugde Holme og Smaaøer. Jordbunden bestaaer
i Regelen^ af kiselholdig Leer, der frugtbar-
gjøres af en Mængde Salte og forraad-nende
Plantestoffer. Landet er fattigt paa Mineralier, og
kun i enkelte Distrikter^ fore-kommer Granit, Kalk,
Knl og Iern. Af vilde Dyr findes Tigre, Elefanter,
Bøfse-^ler, Rødvildt, Vildsvin og en Mæugde Aber.
I Stæderne findes en stor Mængde halv-vilde Hunde. Af
Fugle ere de hyppigst fore-kommende Gribbe, Glenter
og Krager. IFlo-derne findes Krokodiler; Slanger
og giftige Firbeen famt uhyre Sværme af Insekter
so-rekomme overalt. Plantevæxten er overorden-lig
rig i Bengalen; Bambus, Daddelpalmer, Areka, Kokos,
Plataner, Mangoer, Oranger, Lemoner og mange andre
Arter voxe vildt. Det vigtigste Agerdyrkningsprodukt
i Lan-dets sydlige Deel er Ris; den høstes to
Gange om Aaret og giver indtil 15 Fold;
længere op ad Ganges Floden ere Hvede og Byg de
fremherskende Kornsorter. Skjøndt Bengalen i det Hele
kan ansees som In-diens Kornkammer, medfører dog en
fejl-flagen Høst overordenlig Nød i felve Landet,
da Befolkningen baade er for fattig og for lidet
forsynlig til at forberede sig paa kom-mende Dages
Mangel. As andre Sædar-
ter dyrkes Bælgfrugt og Hirse; eudvidere
en Mængde Olieplanter, Indigo, Valmner til
Opium, Sukker og Bomuld. For Sil-keavlen dyrkes
Morbærtræet. Gjødning an-vendes i Reglen
kun til Sukkerrøret, Mor-bærtræet, Tobakken
og Valmuen. Ager-dyrkningsredskaberne ere
uhensigtsmæssige, Brak og Sædskifte kjeudes ikke;
Kogjødnin-
gen anvendes i Almindelighed til Brændsel,
og Iorden er som en Følge af alt dette paa de
fleste Steder i en udpint Tilstand. Derimod have de
bengalske Agerdyrkere god Forstand paa Vanding, og
overalt hvor Forholdene tilstede det er der paa mange
Maader draget Omsorg sor Anvendelsen heraf. Kvægavlen
er i maadelig Forfat-ning, da Kjødspiser ikke nydes
meget. Heste-racen er maadelig, og Hestene anvendes
ikke som Trækdyr ; men dertil benyttes Oxer og
Bøfler. Da de Forhold, hvorunder Agerdyrkerne besidde
Iorden, de bruge, har en væsenlig Indflydelse paa
disses og der-
ved paa hele Laudets Tilstand, ville vi
nærmere omtale det Fæstesystem, der ester-haanden er
blevet gjældende i Bengalen.
Da det ostindiske Kompani kom i Besiddelse
af Landet, opkrævedes Jordafgiften af for-skjellige
Embedsmænd, ^Semindarer^, ^Ta-lukdarer^ og andre,
som for deres Ulejlig-hed erholdt visse Procent
af Indtægten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
