Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bengalen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Spørgsmaal, der rejstes, om hvem der ^ar Jordens
oprindelige Ejere, afgjorde Lord Cornwallis i 1793
derhen, at Se-mindarerne o. s^ v. anerkjendtes som
de ret-mæssige Ejermænd, skjøndt det nu ausees for
afgjort, at de oprindelig kun vare Skatte^ opkrævere,
der imidlertid paa forskjellig Maade havde vidst
at gjøre deres Embeder arvelige. Dog blev der fra^
Regeringens Side taget en Reservation til Fordel
for Fæsterne, faafremt disfes vigtigste Ret skulde
blive krænket, den Ret nemlig, ikke at kunne berøves
deres arvelige Brugsret, saalænge de betalte deres
Afgifter. Disse Afgifter bestemtes i Regelen til en
fast Pengesum, der sattes saa overordenlig højt,
at den ud-gjorde ikke mindre end den halve Høst,
og deraf gaa de ni Tiendedele i Statskassen, medens
Semindaren beholder den ene Tien-dedeel. Det varede
ikke længe efter dette
Systems Jndførelse, før Størstedelen af
de oprindelige Semindarer havde paadraget sig saadanne
Restancer, at Jorderne maatte sælges, og da Kjøberne
efterhaanden under forskjellige Paaskud have bragt
det til at berøve Brugerne deres dem sorbeholdte
Ret-tighed, ere disse nu sor det meste sunkne ued
til at være blotte Lejere, der aldeles ere prisgivne
deres Godsejeres Vilkaarlig-hed. Som en Følge heraf
er Jordbruge-reus Stilling overordeulig flet, og han
maa ofte, naar Høsten har været rigelig og
Koruet som Følge deraf billigt, fælge sin hele Asgrøde
for at betale sin Afgift. Den hele Jordafgift til
Staten beløb sig i Aaret 1829 til 1,958,800£st. De
bengalske Manu-
sakturer lide uuder deu samme Ulempe som
Agerdyrkningen, nemlig Mangel paa Kapi-
tal, og nogle af de berømteste Musselin-væverier
ere endog aldeles ophørte, dog ikke saameget af
denne Grund fom fordi Efterspørgselen efter denne
Luxusartikel, der kun anveudtes af de indfødte
Hoffer og Rigmænd, nu er ophørt. Der tilvirkes
eudnu en stor Mængde Bomuldsvarer og Silketøjer,
som danne en vigtig Gjenstand for Handelen. Salt-
og Opiumshandelen er et Regeringsmonopol, fom aarligt
ind-bringer Statskassen betydelige Summer, hin heuved
20 Mill. Rdlr. Indenrigshan-
delen bestaaer væfenlig i Tufkhaudel. Ud-førselen til
Europa og Amerika omsatter fornemlig Indigo, Silke,
Salpeter, Ris,
Harpix og Bomuld tilligemed chinesiske,
persiske og andre østasiatiske Produkter; til China,
Birma og det øvrige ^østlige Asien udsøres Opium,
Korn, Salpeter, Krudt, Ieru, Skydevaaben og en stor
Mængde europæiske Varer. Fra Europa indføres alle
Slags Metaller og Metalvarer, Bom-uld støjer og Garn,
Uld- og Silkestoffer, Vin og Øl, Galanterivarer
o. s. v.; fra China og Østasien indsøres Kryderier,
Thee, Porcelæn og lakerede Varer m. m. Befolk-ningen,
hvis Antal i 1822 ansloges til c. 25 Millioner,
bestaaer fornemlig as Hinduer af Bengaliracen (se
Asien). De ere livlige,
nysgjerrige og høslige, men tillige falske og
kivagtige. Slaveriet hersker imellem dem; men Slaverne
behandles godt. De ere i Regelen afholdende saavel i
Spise fom Drikke; de nyde ikke megen animalsk Føde,
men fpise dog Fisk, Ænder og Gæs, hvor-imod Nydelsen
af Kjødet af Køer og Høns
ansees sor syndig. ^Spirituøse Drikke nyd^es
ikke meget, men vel den gjærede Saft af Palmetræet,
Valmuer og Hamp. De mere velhavende Klassers
Klædedragt bestaaer i et Stykke Bomuldstøj om Brystet
og et andet, der naaer fra Lænderne tilAuklerne;
de fattigere bære kun et Stykke Tøj om Lænderne. De
højere Klasfer, især Semiu-darerue i Calcutta, antage
efterhaanden europæisk Smag og europæiske Vaner. ^
I Aaret 1203 erobredes Størstedelen af
Bengalen af Muhamedanerne og regeredes fra Delhi ved
Vicekonger indtil 1340, da
det blev en egen Stat. Fra 1538 til 1740
hørte det igjen under Delhi, og kom i 1765 under
eugelsk Herredømme tilligemed Bahar og Orissa. Den
nuværende Nabob af Ben-galen har en Pension af
Kompagniet paa 224,035 £st. aarlig, men er naturligvis
udeu al politisk Betydning.
Bengalske Bugt kaldes den Deel af
det Indiske Ocean, fom skærer sig ind imel-lem de to
Halvøer, For- og Bagindien. Dens største Længde er
omtrent 200 M. og dens største Bredde omtrent 250 M.
Bengazi, St. i Tripolis i Afrika, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
