Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birma ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Birma.
Birma.
Elesanter ere tæmmede, og kun den konge-lige
Familie tør anvende dem til Ridning. En stor Mængde
Aber sindes overalt, navn-lig langs Floderne. Tamt
Fjerkræ holdes kun i ringe Mængde; derimod sindes en
stor Mængde Paasugle, Fasaner, Agerhøns, Vildænder,
Vagteler, Duer og Papegøjer. Spiselige Fuglereder
indsamles paa nogle Smaaøer ved Kap Negrais, og søres
til China. Irawaddi har en stor Rigdom af Fisk,
ligesom ogsaa de øvrige Floder, og Fisk udgjør en
vigtig Bestanddeel as Fol-kets Næring. Langs Kysterne
og i Deltaet
findes en overordenlig Mængde Skildpad-
der, der saavelsom deres Æg udgjøre en ^
vigtig Handelsgjenstand. Firbeen og Slan-
ger ere meget talrige; de sidste spises as
Besolkningen i de nordlige Provindser. Stegte
eller ristede Myrer og Orme an-sees sor en stor
Delicatesse. Bier findes vilde i Skovene i saa stor
Mængde, at Vox udgjør en vigtig Handelsartikel. ^
^es^ningen har den sor det sydøstlige Asiens Beboere
almindelige Karakteer, en
lav, sammentrykket, stærkbygget Fignr, et firkantet
temmelig fladt Ansigt med lille
Næse, runde divergerende Næseboer, skraat-siddende
kun lidet fra hinanden fjernede Øjne og mørk
Ansigtsfarve^, der dog intet-steds er saa sort som
Negerens eller Hin-
duens. Det er ikke muligt at afgjøre, af
hvormange forskjellige Stammer Befolknin-gen bestaaer,
da Angivelserne herom ere meget forskjellige; men det
synes, som om den idetmindste maa henføres til 5 for-
skjellige Nationer. Den vigtigste as disse er
B i r m a n n e r n e , der beboe Landets midter-ste
Deel mellem 18° og 22° eller 23° n. Br.
De staae i Civilisation langt tilbage sor
Hinduerne; Mændene tattuere sig; baade de og
Frueutimmerne ere ivrige Tobaksrøgere, ligesom de
ogsaa ere meget hengivne til Nydelsen af Betel,
frm de blande med Are-
ka, Kalk og Tobak. Deres Klædedragt er
ikke faa rig som Beboernes af Forindien; Solskjermen
udgjør et vigtigt Stykke i en Birmanners Pynt,
og tjener desuden fom Ærestegn; den gule Farve er
udelukkende forbeholdt Præsterne. Birmannerne ere i
det Hele af et livligt Temperament og hen-
givne til Fornøjelser, af hvilke de vigtigste
ere Spil, Musik, Fyrværkeri og Skuespil.
- Peguanerne beboe Lavlandet og Del-taet; de vare
tidligere en uafhæugig og mægtig Nation; men deres
Antal er bety-deligt aftaget, efterat de bleve
undertvungne af Birmannerne. Schanerne beboe den
nordlige Deel af Landet og ndgjøre Hoved-befolkningen
i Laos og Siam. De ere deelte i mange forskjellige
Stammer. I den nordligste Deel af Birma fynes de knn
at opholde sig i de lavere Dalstrøg, hvorimod de i
Bjergene og de højere liggende Dale maa vige Pladsen
for to Bjergfolk, Singpoerne og Nagaerne, der tildeels
fynes at være uafhængige. Befolkningens Antal kan
na-tnrligvis end ikke tilnærmelsesvis angives med
nogen Nøjagtighed. Angivelserne vexle mellem 4 og ^4
Million er; men det mindste
as disse Tal synes at være det rimeligste.
^eligl^nen er den bnddhaistiske , og hver-ken
Christendommen eller Muhamedanismen har her
gjort Fremskridt. Præsterne staae i Spidsen for
hele Undervisningen, der be-staaer i Læsning,
Skrivning og de 4 Reg-ningsarter. Ligesom de
øvrige Hindu-Chi-nesere have Birmannerne 2 Sprog
og 2 Alfabeter^, et oprindeligt og et fremmed,
Pali. Hint bestaaer udelukkende af Een-stavelsesord,
og alle Fleerstavelsesord ere laante as
Palisproget. Litteraturen er nbe-tydelig og bestaaer
meest af Sange og re-ligiøse Romanzer. Indu^rien
staaer knn paa et lavt Trin, og bestaaer i Hovedsagen
i en temmelig raa Forarbejdelse as Metal-lerne. Der
tilvirkes endeel grove Bomnlds-
og Silketøjer; men de langt billigere en-
gelske Manufakturvarer ville udentvivl ester-haauden
fortrænge denne Indnstri. Den
indenrigske ^andel er meget betydelig, og
begunstiges ved den lette Kommunikation paa
Floderne. Derfor ere Veje næsten ukjendte i Lavlandet,
hvorimod de i de højere liggende Strækninger skulle
være tal-rige. En væsenlig Grund til den livlige
Handel er den i de klimatiske Forhold be-grundede
Omstændighed, at almindelige For-brngsgjenstande
kun produceres i begrænd-sede Dele af Landet. Den
udenrigske Han-del drives deels over Land med China og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
