- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
303

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birma ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Birma.

Brrmingham.

deels ad Søvejen med de Nationer, der besøge Landets
Havne. Den chinesiske Han-del drives udelukkende af
chinesiske Karava^ ner, der gaae fra Yynnan til Bhamo
ved Irawaddi, og benytte som Lastdyr Heste, Æsler og
Mulæsler. Fra China indsøres ^edle og uædle Metaller,
baade raa og for-arbejdede, The, Kryderier og tørrede
Frug-ter samt Bomulds- og Silkestoffer. Den vigtigste
Indførselsartikel er dog Raasilke.

Den vigtigste ^Udsørselsartikel er Bomuld; desuden
udføres Fuglefjer, spiselige Fugle-

reder, Elfenbeen, Horn, Ædelstene og uogle engelske
Manusakturvarer. Birmannernes Søfolk vove sig
sjeldent udenfor den Ben-galske Bugt; men derimod
besøge en Mængde fremmede Skibe, fornemlig engelske,
ameri-kanske og chinesiske, Rangnns Havn. Den

vigtigste Udsørselsartikel er Teaktræ, der

gaaer til Calcntta. Desnden udsøres Bom-

uld, forskjellige Fernisfer og Harpixer, Vox,

Ædelstene og Heste. Der indføres euro-pæiske og
ostindiske Manusakturvarer, især Bomuldstøjer ,
Kokus- og Arekanødder, Glasvarer, Krudt, Salpeter,
Iern, Kobber,

Kviksølv, Opium, Tobak, Spiritus og Suk-

ker. Landet har ingen præget Mynt; men Betalingen
erlægges , for smaa Summer i Bly oa^ for større i
Guld og foruemlig

Sølv^ Betalingsmiddelet maa vejes og i

Regelen proberes ved hver Betaling. Egne Mæglere
fungere som Probeermestere, og Omkostningerne herved
beløbe i Alminde-

lighed indtil 21/2 pCt. ^ering^rn^n

er despotisk og Herskeren, Boa, uindskræn-ket Herre
over Folkets Liv og Ejendom. Regeringen søres ikke
ved en Vizir, men gjennem to Raad, der bekjeudtgjøre
Her-skerens Villie. Arveadel kjendes ikke; enhver
kan opnaae selv de højeste Værdigheder i Staten,
naar han har kunnet vinde Her-skerens Gunst. Her
er^ ingen staaende Hær; men enhver Birmanner er
værnepligtig og maa give Møde i Krigstid ester
Opraab. Landet er inddeelt i Provindser, der atter
ere deelte i Distrikter og Kommuner. Der betales
ingen Landskat til Kronen; men dennes Embedsmænd,
hvem de forskjellige Distrikter ere underlagte, hæve
en Art Kop-skat, ved hvis Ansættelse det gaaer meget

vilkaarligt til. I overordenlige Tilsælde paalægges
Kontributioner. - Ved Portu-

giserues sørste Aukomst til Bagiudien stode

Birmannerne under Peguanernes Herre-domme, som de
senere ved de Fremmedes

Bistand afkastede. Uuder idelige Krige med

Naboerue bemægtigede de sig esterhaauden Pegu og
betydelige Stykker as Siam, ja erobrede endog i Aaret
1766 Siams Ho-

vedstad. I Begyndelsen af det 19de Aarh.

beherskede Birma saaledes næsten hele Kyst-strækningen
fra Brahmaputras U^løb til Mergui- Arkipelaget; men i
Aaret 1823 kom det i en Konflikt med den engelske Magt
i Ostindien. Dette foranledigede en Krig, ^som endtes
^ 1826 ved en Traktat, hvorved Arakan og de siamesiske
Besiddelser sra Salueus Udløb til 9° n. Br. bleve
as-staaede til det Ostindiske Kompani. I Aaret

1852 udbrød nye Stridigheder med Eng-

lænderne, der endte med en Krig, i hvilken disse
erobrede hele Provindsen Pegn, og aldeles udelukkede
Birmannerne fra Kysten. Indiens Generalgnvernør
erklærede i en Proklamation denne Provinds ,
omtrent 1000 [_] M., for en Deel as Pr. Bengalen, og
Birmannerne haoe senere forgjæves ad Underhandlingens
Vej^ søgt at erbolde den

tilbage.

Birmingham, St. i England, Warwick

Sh., 4 M. N. V. for Warwick og 22^ M.

N. V. for London, ved de fmaa Fll. Rea

og Tame, 52° 29’ n. Bn. 15° 45’ ø. L. ^182,922
I. (1841), 232,841 (1851). St.

er anlagt i et bølgeformet Terrain; den ældre lavere
liggende Deel har temmelig snevre Gader og mange Hnse
af middel-alderlig Bygningsform ; den nyere højere
liggende Deel har brede rummelige Gader med mange
smukke Bygumger. Blandt disse ere de mærkeligste:
Raadhuset, opsørt efter ^^^r ^t^s Tempel i Rom,
med en

Sal, der er 140 engelske F. lang og

65 F. breed og høj ; Torvehallen, den smukkeste
Byguiug af deuue Art i de forenede Kongeriger;
Skolebygningen, der er Sta-dens smukkeste offeulige
Byguing ; Fængslet,

Galehospitalet, Tegneskolen, det almindelige

Hospital o. fl. ^ B. har en Mængde Kir-ker, af hvilke
flere ere meget smukke; de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free