Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coni ell. Cuneo ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Conneetieut.
^. L. Flodeu^ hele Længde er henved 10^ ^. Den optager
fra begge Sider en stor Mængde mindre Floder.
Connecticut, en af de oprindelige Sta-ter i den
N. Amerikanske Union og den syd-Festligste af de
saakaldte Ny-England Stater,
er beliggende mellem 41’^ og 42^ 3’ n. Br. og mellem
54° 15’ og 56° 10^ v. L. og indtager et Areal as 220
[_] M. med 370,791 I.
(1850). C. omgives mod N. as Massachu-
setts, mod Ø. af Rhode Island, mod S. af Long Island
Sund og mod V. as New
York. Overfladen er i det Hele taget me-get ujevn og
Landet gennemskæres af flere
lave Bjergkjæder, af hvilke nogle endog ere
Urbjerge. Flodeu Conneeticut, der oven-for er
beskreven, deler Staten i to næsten ligestore
Dele. Den vigtigste Flod i den vestlige Deel er
Housatouic og i den
østlige T h am e s, der begge salde i Long
Island Sund. Farmiugtou, en Bfl. til Connecticut,
falder i denne ved Hartford. ^li^nae^ er strengt om
Vinteren og kolde N. Ø. Vinde ere meget hyppige i
Marts
og April; de famme Vinde bidrage imid-
tertid om Sommeren til at gjøre Heden mindre stærk,
og navulig ere Nætterne be-hagelige. Jordbunden i
Floddalene er i
Almindelighed meget frugtbar, navnlig i
Connecticut Dalen. Af det hele Areal, der
udgjør c. 2,195,000 Td. Land, vare i 1850 1,297,000
Tdr. Land, deelt i 22,445 Brug,
under Dyrkning. De vigtigste Produkter vare i samme
^ar 157,000 Tdr. Rug,
506,000 Tdr. Majs, 303,000 Tdr. Havre, 682,000
Tdr. Kartofler, 1,150,000 Pd. To-bak, 451
,000 Pd. Uld, 5,895,000 Pd. Smør, 4,866,000
Pd. Ost. Industrien staaer paa
et meget højt Trin, saavel den større Fa-brikindustri
som det egeulige Haandværk, hvilket sidste navnlig
drives i meget stor
Udstrækning. Vigtigst ere Uld- og Bomulds-
manufakturerne , Garverierne og Jernstøbe-rierue. Her
sorfærdiges en stor Mængde Træuhre, der eudog
finde Vejen til Europa, ligesom ogfaa alle
Slags Beklædningsgjen-stande, Haandværks- og
Agerbrugsredskaber tilvirkes langt udover Statens eget
Behov. Den udenrigske ^and^ drives for det meste over
Boston og New York; Kysthandeleu
og den indre Handel ere meget levende o^
omfatte fornemlig Statens Agerbrugs- og
Industriprodukter. Staten er i alle Ret-ninger
gjennemskaaren af Jernbaner, der sætte dens vigtigste
Stæder i Forbindelse saavel indbyrdes som med New
York og Boston. Under^ning^^sen^ staaer i C. som i
Ny-England Staterne i det Hele paa et højt Trin,
og Befolkningen er meget omhyggelig for Børnenes
Undervisning. I
Vinteren 1851-52 beføgte af 96,382 Børn
mellem 4 og 16 Aar ikke mindre end
74,100 Skolerne. En Normalskole er aab-
net i 1850 og har siden været meget stærkt
besøgt. Skolefondet ejede i 1855 en Kapi-
tal af 3,865,000 Rdlr. og havde en Jnd^ tægt af
272,000 Rdlr. Af højere Under-
visningsanstalter er Yale College i New-haven den
vigtigste; den talte i 1856 23 Pro-sessorer og 473
Stnderende og havde et
Bibliothek paa 63,000 Bd. Forudeu dette
fiudes enduu i Staten 2 andre Kollegier, 2
theologiske, 1 juridisk og 1 medicinsk
Skole. - Af 719 Kirker i 1850 tilhørte
113 Baptisterne, 252 Kongregationalisterne,
100 de Episkopale, 178 Methodisterue,
17 Presbyterianerne, 12 de romersk Katholske og 22
Univerfalisterne. Værdien af Kirke-
ejendom udgjorde 6,702,000 Rdl. Indde^
^ing og ^dn^inistra^n. C. er inddeelt i 8 Couuties. I
Spidseu for Administra-tionen staaer en Guvernør, der
^vælges aarlig af Folket, og en Underguvernør valgt
paa^ samme Maade. Den sidste er tillige Præ-sident
for Senatet. Dette bestaaer af 21 Medlemmer, der
ligesom 215 Medlemmer af Repræsentanthuset vælges
aarlig. Vælger er enhver hvid Mand, der er 21 Aar
gam-mel og har opholdt sig 6 Maaneder i den Kommune,
hvor han vil vælge. C. sender 4 Medlemmer til
Repræsentanternes Hus i Washington og har 6 Stemmer
ved Præ-sidentvalget. Statsiudtægtern^ udgfor^e i
Aaret, der endte 31 Marts 1855, 407,748 Rd. og
Udgifterne 337,231 Rdlr. C. har ingen
Statsgjæld. ^ C. blev sørst koloniseret af
Hollænderne 1631, men disse bleve snart
fortrængte as Englænderne. Connerré, Flk. i Frankrig,
Dpt. Sarthe,^
Arr. og 3 M. Ø. s.^ Le Mans, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
