Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coni ell. Cuneo ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
n. 1,700 I. C. er omgiven med Mure og vaade
Grave. Mærkeligt druidisk Oldtidsminde i Nærheden.
Connersville, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Indiana, Hvst. i Cty. Fayette, ved Whitewaters vestre
Br., 12 M. Ø. S. Ø.
s. Indianapolis. 1,396 J. (1850). Smukke
offenlige Bygninger. Conques, Flk. i Fraukrig,
Dpt. Aude,
Arr. og 1 M. N. Ø. s. Carcafonne. 2,000
I. Uldspiuderi, Klædesabrikatiou og Kvæghau-del.
Conques, Flk. i Fraukrig, Dpt. Aveyron,
Arr. og 4 M. N. N. V. s. Rodez. 1,500 J.
Conquet, Le, St. i Fraukrig, Dpt.
Finist^re, Arr. og 2 M. V. f. Brest, ved
Atlanterhavet. 1,500 I. Havn for Skibe
indtil 60 Kom. Lst. Fabrik for chemiske Præ-
parater.
Conradsborg, Hollandsk Fort paa Guld-^sten i Afrika,
ved Floden Benjas Udløb i Guineabugten.
Conselice, Flk. i Kirkestaten, Leg. og ^
M. S. S. Ø. f. Ferrara. 3,000 I.
Conselve, Flk. i Østerrigsk Italien, Vene-
dig, Del. og 3 M. S. s^ Padua, Dst. af s. N. 4,762
I. (1846). Salpetersyderi.
Conshohocken, Flk. i de Forenede Sta-ter i N. Amerika,
Pennsylvania, Cty. Mont-
gomery, ved Shuylkill’s v. Br., 3
M. N. V. s. Philadelphia. 1,000 I. Jernværk og
Jernstøberier, samt Maskinsabrik.
Constanti, St. i Spanien, Catalonien,
Pr. og 1/2 M. N. V. s. Tarragoua. 2,096
I. (1852). Papirsabrik.
Constantia, Tsh. i de Forenede Stater
i N.Amerika, New York, Cty.Oswego, ved Oneida Søen,
26 M. V. N. V. s. Albany. 2,495 I. (1850).
Constantina, St. i Spanien, Andalu-
sien, Pr. og 8 M. N. Ø. s. Sevilla. 6,983
I. (1852). Oliemøller og Brænde-
rier. Sølvminer.
Constantine, den østligste af de 3 Pro-vindser ,
hvori det franske Algérie er deelt, begrændses mod
V. as Prov. Algier, mod
N. af Middelhavet, mod Ø. as Tunis og
mod S. af Saharas Ørken. Pr^vindsens
hele Fladeindhold anflaaes til 3,200 [_]M.
med eu europæisk Besolkning af 27,382 I.
Conftantine.
og e.. indsødt af 1,101,421 I. (1851). Den deles
af Naturen i 3 forskjellige Dele: Middelhavslandet,
der fra den sørste Atlas-kjædes Ryg strækker sig til
Havet. Høj-
landene mellem de to Atlaskjæder, og Bjer-
genes sydlige Affald eller Sahara. Fra den nordlige
Kjæde strække sig enkelte Grene til Middelhavets Kyst,
medens deu sydlige Kj^e-
des Udløbere tabe sig i Saharas Sandhav.
Floderne falde deels i Middelhavet og
deels i Søer uden Udløb. Af hine ere de vigtigste
fra V. mod Ø.: B u gi a eller Bedjaia, der dannes af
flere Kildestrøm-
me, af hvilke de vigtigste ere Illma^iu og Akbu;
den salder i Middelhavet ved Staden
Bugia. Rum el dannes ved Foreningen af 3 Floder
S. sor Constantine og flyder med N.V. Retning
til Middelhavet. Se^-bouse dannes ligeledes ved
Sammenløbet af flere Floder, der udspringe paa
Højlan-det mellem de to Atlaskjæder; den løber sørst
mod N., derefter mod Ø. forbi Gelma og antager nogle
Mil Ø. herfor atter nord-lig Retning. Fra Provindsens
østlige Deel flyder Medscherda med dens Bfl. Mel-lag
ind i Tunis, og salder i Middelhavet N. f. Staden
Tunis. De Floder, der ikke
have Afløb til Havet, optages af to Rækker Søer,
af hvilke den nordligste strækker sig
i en mod N. vendt Bue fra Tebessa hen^ imod Bu Sada
samt sortsættes ind i Pr. Algier. Den største as
Søerne i denne Række er Schat el Saida N. V. s. Bu
Sada. Den største Sø i den sydlige Række er M el rir;
den strækker sig gjennem mere end 3 Længdegrader med
en Middelbredde af c. 4 M. De betydeligste Floder,
der udtømme sig i den, ere fra V. Wadi el Dschedi,
der kommer fra Grændsen mel-lem Algier og Oran, og
fra N. Wadi el Arab og Wadi Helal; den sidste danner
Grændsen mod Tuuis. ^ Overalt hvor Vandet er tilstede
i tilstrækkelig Mængde er Iordbundeu frugtbar. Dette
gjælder navn-lig om Bjergene, saavel ^deu nordlige
som
den sydlige Kjæde og om Kystlandet; Høj-
landet mellem de to Kjæder er derimod i
Reglen ufrugtbart og opfyldt med Saltsøer
og Moradser. I den nordlige frugtbare
Strækning dyrkes i stor Mængde alle Slags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
