Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
692
af hvilke da England (med Wales og Man) indtager
2,735; Skotland 1,425. ^ Det
uordligste Punkt paa Irland er KapMa-
liu (55° 23’ u. Br.); det vestligste Dun-more Head
(7° 14’ ^. L.); det sydligste Browhead (51° 25’);
det østligste er Øst-
punktet af Down (12° 13’ ø. L.). Øen har en
rhomboidalsk Form; er paa flere
Steder - især paa Vestkysten ^ dybt ind-
skaaren af Havet, men dog ikke saa udviklet i
Henseende til Kyst som Storbritannien.
Den største Længde - fra N. Ø. t. S.V. - er 65 M.;
den største Bredde 39 M. Kystomfanget er i lige Linie
fra Landpynt til Landpyut over 170 M., men bliver,
naar de nogenlunde betydelige Bugter med-regues,
omtreut 320 M. Størrelsen er 1,531 [_] M., hvoraf
der kun salder mellem 5 og 10 [_] M. paa de henved
200 Smaaøer (hvoraf
130-140 ere beboede), der ligge langs
Kysten (den største Ø, Achill eller Ørneøen, er
c. 21/2 [_]M. Der gaaer altsaa kun hen-
ved 5 [_]M. paa hver Kystmil, og der er
intet Puukt paa Øen, som er over 11 M. fra Kysten;
ja, regne vi Shanuons brede
Munding lig med en Bugt ^ den gjør
samme Nytte som en saadan ^, er intet Sted 8 M. fra
Kysten. Ligesom paa Stor-britannien afgive Bugterne
fortrinlige Havne, som ifær findes mod V. og S. Der
skal være 14 Havne, dybe nok til at modtage de største
Skibe, 17 andre for de største Koffardimænd og desnden
30 til 40 for Kystfarere. ^ Den brede Shanuon afgiver
en fortræffelig Havu. S. for denne Flod
skjære sex Bugter, (af hvilke Dingle, 7 M.
lang, Kenmare og Bantry ere de største)
sig ind og dele det sydvestlige Irland i 5 bjergrige
Halvøer as forskjellig Størrelfe.
Her findes de fortrinlige Havne Valentia
ved Diuglebugt; Kilmichalag ved Ken-
marebugt^ Bautry og Crookh av en. Paa Sydsiden, som
mod V. er lav, mod Ø. højere, ligger Corks berømte
Havn og Waterfords; de andre ere enten ubety-delige
eller ikke sikre. Paa den lave Østside har Wexsord
en middelmaadig Havn, og mellem den og Dublin s, der
er anlagt med umaadelige Bekostuinger ^ altsaa paa
en Strækning af 15 M. ^ findes der ikke
en eneste taalelig. Droghedaog Dun-d alk have
Havne for Smaaskibe; hinsides den sidste Stad
begynder Kysten igjen at blive h^j, og beholder
denne Beskaffenhed mod N. og N. V., naar ganske
enkelte Strækninger undtages. Den bedste Havn paa
N. Østsiden er L ar n e. Hinsides Fair Head (636’) og
den bekjendte Basaltmasse, som kaldes Giants Canseway,
er Foyle-
bugten (4 M. lang), der tildeels har lav
Kyst, men er vanskelig at besejle. Fra N.
trænger Lough Swilly (51/2 M.) og fra V. Donegalbugten
(6 M.) ind i Land-
skabet Donegal, hvis Kyst er bjergfuld, vild og
førgelig. Tæt ved Douegalbugten ligger Sligobugten
med en Havn for min-dre Skibe. Herfra gaaer Kysten
mod V. til
Erris Head og mod S. til Slyne Head.
Den er meget indskaaren, men Havnene ere deels
ikke sikre, deels kun tilgængelige for mindre
Skibe. Bugterne langs Land-skabet Galway afgive
fortrinlige Havne, ifær den ved Byen Galway, som
ligger ved den
8 M. dybe Bugt af fammeNavn. Der-
fra til Shaunon er der ingen Havn. ^ Saaledes
er Kysten paa Storbri-tannien ogIrland. Engelske
Forsattere have ikke sjelden gjort den Bemærkning,
at der gives hele Stater, som ikke have nogen Havn ^
eller dog kun meget saa ^, der er faa god som de,
der ovensor ere benævnte som middelmaadig^ Det
er en Sandhed. Vel findes der ogsaa i andre Lande
for-trinlige Havne, og vel have de Britiske Øer mangen
farlig Kyststrækning, men i det Hele taget ere de i
denne Henseende - som da næsten i alle ^ fremfor andre
Lande lige-fom skabte for den store Handel. Hertil
kommer, at den største Deel af Havnene aldrig fryfer
til, hvorimod der naturligvis ikke fjeldeu raser
voldsomme Storme. Den haudelsdygtige Nation har for,
saavidt mu-ligt, at tilintetgjøre d^ Farer, som Skjær
og Uveir medføre, deels indrettet et fortræf-feligt
Lodsvæseu og deels ligesom besaaet Kysterne med
Fyrtaarne, af hvilke nogle ^ som Eddystone ved
Plymouth, Nore i Thems-muudingen og Bell Rock ved
Frith of Tay - ere verdensberømte. Ved Begyndelsen
af 1854 fandtes der 330 Fyrtaarne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
