Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ngland.
nemlig 182 paa Englands, 83 paa Skot-lands og 65 paa
Irlands Kyst. Men i samme Aar strandede der dog 987
Skibe, og
i 1855 endog 1,141 ^ 3 til 4 om Dagen;
hvilket klart viser to Ting: hvor uhyre stor Sejladsen
paa de Britiske Øer er, og hvor besværligt Sømandens
Liv maa være. Til
en Sammenligning skal blot tilsøjes, at
der i 1854 omkring hele Middelhavet, alt-saa i en
Udstrækning as heuved 3,000 M., kun fandtes 207
Fyrtaarne; og paa de ^idtudstrakte Kyster, som høre
til de Nord-amerikanske Fristater, kun 275. - Irland
er langtfra faa bjergfuldt som Skotland,
tvertimod er der Grevskaber, som ere tem-melig
lave, og store Strækninger, som al-deles ere
Sletteland. Bjergene ligge især paa Vestkysten;
saaledes Donegals Bjerge,
hvis højeste Deel er Errigal; Nephin,
i Mayo, der i det Nordvestlige as Øen danner en brat
Vold mod Havet; Croagh-Patrick, der spiller en saa
stor Rolle i Irlands Legender; de tolv Naale, der
i Galway afgive sortrinlige Sømærker, og endelig de
Bjerge, som opfylde de 5 syd-
vestlige Halvøer, og af hvilke Macgil-
licuddys Reeks ere de højeste paa hele
Øen (Carn T u al 3,200’). Fra dem ud-
gaae to Kjæder, den ene S. for Blackwater, den anden
N. for samme Flod til ind i Tip-perar^. Nordligere
i samme Grevskab stræk^
ker Devil og Sliebhbloom Bjergene sig
mod N. Ø., idet de danne Vandskjellet mellem Shannons
Tilløb paa den ene Side og Syd-østlandets paa den
anden. I Østirland ligge Mournebjergene, N. Ø. for
Dundalk-bugten, ogWicklowbjergene (med Lugua-
quilla) S.V. for Dublin. ^Lavlandets
Hoveddeel ligger tvers over Irland, fra Dublin til
Galway. Meget deraf er frugt-bart Land, men det har
ogsaa udstrakte Heder. Det højeste Punkt er kun 270’,
altsaa som Sandbjerg ved Hirschholm. De
øvrige Sletter ligge spredte især i Grevska-
berne Limerick, Tipperary, Meath, Clare o.
fl. a. ^ Irland har Vandløb til alle
Sider, men - mærkelig nok - de mindste
mod Ø. og de største mod V. og S. De
ligne langt mere Englands end Skotlands Floder;
ligesom hine gjennemløbe de især
lave og flade Strækninger, have sjelden Jlvande
og endnu fjeldnere Vandfald; hvor-for de ogsaa
ere sejlbare paa lange Stræk^ ninger og yde
den indenlandske Handel store Tjenester. Lee og
Blackwater fra de sydvestlige Bjerge have østlig
Hovedretning. Den sørste salder ud ved Cork, til
hvilken
Stad Skibe paa 200 Ts. kunne naae, og
ved Cowe, hvor Floden er dyb nok for de største
Orlogsmænd ; den anden er ikke fejl-bar og danner
ved sit Udløb Youghals ubety-delige Havn. ^ Paa
Sliebhbloombjergene udspringe tre Floder, som sorenede
danne det næststørste Flodsystem i Irland. S u ir
(Sure) løber mod S. og Ø. sorbi Water-
sord, til hvilken Stad den kan befares af
Skibe paa 500 Ts. For Pramme er den sejlbar endnu 6
M. opad. Nor e løber
mod S. S. V. og er sejlbar 4 M., før
den salder i B ar ro w, der ligeledes har Hovedretning
mod S. og før Foreningen med Suir er fejlbar for
store Skibe til
New Rofs (2 M.) og for Pramme 13 M.
højere op. ^ S l an e y er fejlbar for Pramme 3
M. ovenfor Wexford. - De største af Østsidens Floder
ere Liffey, der løber fra Wicklowbjergene i en Bue,
gjeu-uem Dublin, og kun er sejlbar til en af Broerne
i denne Stad; fremdeles Boyne, ad hvilken Smaaskibe
kunne komme til Drogheda og Pramme 3-4 M. længer
opad. - Paa Nordsiden fører Bann, der kun kan befares
med Pramme, Vandet fra den store Longh Neagh. Foyle,
forbi Lon-donderry, til hvilken Stad de største
Koffar-dimænd kunne gaae, falder i Bugten af samme
Navn. For Pramme er den sejlbar 2 M. længer opad. ^
S h anno n er Ir-lands Hovedflod og om ikke den
betydeligste saa dog den længste as alle de britiske
Strømme. Den udspringer i Grevskabet Cavan paa Callow
Hills og naaer efter et kort Løb den store Sø Allen
(135’ over Havet), hvorfra den er sejlbar; derpaa
strømmer den i sydlig Hovedretning gjen-nem de endnu
større Søer Ree (3^ M. lang)
ogDerg (5 M.); drejer Ø. f. Limerick mod
V. og falder 15 M. nedenfor denne Han-delsstad i Havet
med en Bredde af n. 13/4 M. Længden er næsten 50 M.;
af dem er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
