Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mærkninger, alene vedkommende dem. I Irland er
Middeltemperaturs ^) i den
nordlige Deel 7,^°; i Midten 8°; mod Syd
8,^°. Frost og Snee ere sjeldne paa denne ,,grønne Ø^
og blive endnu sjeldnere lig-gende i længere Tid;
der er mod S. V. Egne, hvor Kvæget gaaer ude hele
Aaret. Regnmængden vexler paa Nordsiden fra 26’’
til 35’’ om Aaret; paa Østlandet fra
20’’ til 31’’; mod Sydvest fra 30’’ til 54’’.
Vestvindene fra Atlanterhavet have Over-vægten over
de andre Vinde. De sorholde sig til Østvindene om
Foraaret som 1^ til 1, om Sommeren som 2 til 1,
om Høsten som 33/4 til 1, og om Vinteren som 13/4
til 1. ^ Paa Skotlands Bjerge ligger
Sneen undertiden længe, og Bondens Ar-bejde er ikke
sjelden afbrudt 3 Maaneder om Aaret. Dog har ^ ogsaa
dette Land ægte Kystklima, især i de lave Egne. Paa
Syd-spidsen as Shetlandsøerne er Vinterens
Temperatur ^ 3,^°; Wick i Caithness har
enAarsvarme as 6^°; i det Indre af Syd-skotland er
Forskjellen mellem den varmeste og koldeste Maaned kun
9,^°. R e g n m æ n g-den er paa Vestsiden mellem 35^
og 46^,
paa Østsiden kun 22’’ til 26^. Ogsaa her ere
Vestvindene de hyppigste; dog have
Østvindene Overhaand om Foraaret. - I Englaud ere
Vestvindene de overvej-ende om Sommer og Efteraar;
Tempera-tnren er meget modereret; det er sjeldent,
at Kulden er højere end .^6°, eller Var-men over ^
21° til 22°. Følgende Tabel giver en Udsigt over
disse Forhold:
^vr^el ^aa
Aars^ ^om^ ^in^ ^lde^e og
^arme. m^r. ter. ^rn.e^.e
Maaned.
London ... 8°^ ^3°^ 3°^ 11°^
Sydøstlige E. 7°.^ 12°^ 2°^ 12°^
Sydlige ... 8°^ 13°^ 3°^ 11°^
Sydvestlige . 9°^ 12°^ 5°^ 9°^
Midtlandet . 8°^ 14°^ 3°^ 12°^
Nordlandet . 7° 12°^ 2°^ 10°^
^ ^^ ^^l. s^ ^^ i ^^t ^l^^^^^ ^ d^ ^^.^n^.^ ^^^^l
^r^^^ ^^^l^ e^e ^n^^. ^e t^d^^ og ^^ l^^^^^^ ^^n^s^
^n^^d^ ^^o.^ ^^^ ^^d ^^^^d^^d^.^^ ^s de d^ige
^^g^^gel^^^ s^^det i^e s^t saa
^o.^e ^^rdier.
At Østengland dog allerede har Kystklima
i ringere Grad end Østirland, vil Følgende vife. Kalde
vi Londons Temperatur i de forskjellige Aarstider 1,
da er:
i London i Dublin
Vinter . . 1 .... 1,^.
Foraar . . 1 . . . . 0,^.
Sommer. 1 .... 0,^.
Efteraar .1 .... 1,^. det vil sige, at Foraar og
Sommer ere varmere i Lon-don; Efteraar og Vinter
i Dublin. R e gu-mængden er i London 25’’, men paa
Vest-siden er den mindste, man har iagttaget, 30’’,
den højeste 51’’ om Aaret. ^ Det er naturligt, at
de 1,500 Arter af fauero-gamePlanter, som efter den
alminde-
lige Angivelse findes paa de Britiske Øer,
for største Delen ere de samme, som man træffer
i de andre Strækninger i Europa, der ligge
under famme Bredegrader. Men, da Klimaet er en af
Hovedbetingelserne for Vegetationen, har de paa disse
Øer sted-findende Særegenheder ved hint en ikke ringe
Indflydelse paa denne. En nøjere Fremstilling heras
forbydes ved dette Værks Plan og Omsang, og man skal
dersor, næst ester at henvise til, hvad der i denne
Hen-seende vil findes under ,,Europa^, indskrænke
sig til følgende Bemærkninger. Det syd-vestlige og
sydlige Englaud har, ligesom en stor Deel af Irlan^,
Væxter, som paa Fastlandet sørst findes under
en langt syd-ligere Breddegrad. Omkring Penzance
tri-ves paa frit Land Myrter, Laurbærtræer, ^^^i^
^^i^ o. fl., ja i Jrlaud, i det skjønne Kerry, voxer
endog Iordbærtræet.
Midten af England ^ det Samme gjæl-
der tildeels om Nordengland og en Deel
af Sydskotland ^ er et velsignet Land.
Det er fortrinsvis Landet for ^i^^ og
Tusindfryd, sor Eg og Hvidtjørn, for Has-
selbuske og Gedeblad; det er Frugternes og Blomsternes
Hjem, hvor Skovtræerne sor^
ene yndesuld Skjønhed med Styrke og
Majestæt, og hvor det friskeste Grønsvær asvexler
med gule, bølgende Kornmarker.
Det er en bølgesormig Slette af Enge og
Kornagre, adskilte ved Hvidtjørnhegn eller
Steengjerder, og tæt besaaede med Parker, Skove,
Haver, Byer og ypperlige Veje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
