Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alt bærer Vidue om, at her er et Land, hvor Mennesker
kunne naae en høj Grad af Civilifation , og leve for
Ro og For-nøjelfe lige faa vel fom for alvorligt Ar^
bejde. Det er det store, det skjønne, det lystige
England. I Bjergegnene begynde dog de mørke Heder at
vife sig, som uord-
ligere blive saa almindelige. Sydskotland
har endnu megen Lighed med England, og i Dalene findes
betydelige Levninger af de Skove, fom engang aldeles
bedækkede dem. Men i Nordlandene er der sparsom
Skov; H^der, Moser og nøgne Fjelde ere aldeles
overvejende. Paa de nordlige Øer blive Trævæxten og
Agerdyrkningen endnu rin-gere. Paa Shetlandsøerne er
der kun et eneste Steo, hvor der voxer Træer. Sko^
vene bestaae i Nordskotland af Naaletræer
og Birk; S. for Monagh Leagh og Ben
Newis træder Egen til; S. for Edinburgh ogsaa Bøgen
og i det sydligste England Kastanien. Nordgrændfen
for Hvede er paa Storbritanniens Vestside ved 56°
og stræk-ker sig derfra langs den Caledonifke Kanal
til Invernefs og videre langs den frugt-bare Kyst til
Dornock Bugten under 57° 50’ n. Br. Nordligere findes
kun paa enkelte Steder noget Byg og Havre. Paa Irland
dyrkes meest Havre og Kartofler. - I 1854 ansloge
de dygtigste Statistikere den Deel af Englands o^
Wales Overslade, som var til at benytte paa Grund af
sin Ve-getation (^r^^. 1^^^ ^^^^1^^)
til 2,194 [_] M., hvoraf 979 under Plov
og Spade, og 1,215 Græsgange og Skov. I Irland antoges
der at være 1,02^ [_]M. nyttigt Areal; af det øvrige
var der 46^ [_] M.
Vand og over 463 [_] M. ukultiveret. Men af dette,
meente man, kunde 276 [_] M. for-
bedres, saa at 171^ kunde blive Græsgange,^
104^ Agerland. I Skotland er der ester officiel
Bekjendtgjørelfe 928 [_] M. nyttigt
Land, hvoraf 143^ uuder Plov eller Spade ;^ det øvrige
Græsgange og Skov. Neden-staaende Oversigt vil vise
Forholdet mellem
det nyttige og det ubrugelige Land; mellem
det dyrkede og det udyrkede; mellem de for-fkjellige
Dyrkuingsgjenstande; samt de Beløb, hvortil Udbyttet
af Rigernes Agerdyrkning,^
Kvægavl og Skovhugst anslaaes. ^Ved Skot-
land er der ingen Angivelse sor Haver, for de
Marksrugter, som hver kun dyrkes paa et mindre Rum,
og endelig, hvad der er det Vigtigste, for Brakmarken,
hvorfor de nedenstaaende Tal sammenlagte ikke ere lig
Hovedfnmmen. Ogfaa bør det vel bemær-kes, at Kløver,
som ved England udgjør en særskilt og betydelig
Rubrik, ved Skot^ land er sat under Græsgange, da
der kun
findes Lidet deraf. Arealet as Englands Skove (^o^
^ ^^^) have vi ikke
seet os istand til at give med nogen Nøj-agtighed, og
have dersor slaaet dem sammen med Græsgangene. Dog kan
det bemær-kes, at de kongelige Skove (^^) indtage paa
det Nærmeste 9 [_] M. ^ Der dyrkes en saa ubetydelig
Mængde Rug i England,^ at den er slaaet sammen med
Havre. Der
maa til Angivelserne for England lægges
Humle (0,^ pCt. af det Land, der er uuder
Plov eller Spade); for Skotland Hør (0,^ pCt.),
og Ærter (0,^ pCt.), og for
Irland Hør (1,^ pCt.). ^ Arealet er an-givet i
geogr. [_] M.^
Nyttigt Areal
pCt af hele Areal
Unyttigt Areal
pCt af hele Areal
Under Plov eller Spade
pCt af det nyttige Areal
Græsgange
pCt af det nyttige Areal
Skov
pCt af det nyttige Areal
England og Wales 2194 80 541 20 979 44,6 1215 55,4 se Græsg. -
Skotland 928 65 497 35 143,6 15,5 680 73,3 30 3,2
Irland 1021 67 509 33 424 41,5 570 56,7 27,5 2,7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
