Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kornsorter o. s. v. dyrkede paa pct. af den Jord, som er under plov eller Spade.
Hvede Byg Havre Rug Kartofler Kløver Bønner Havepl.
og Roer Brakmark Summa
Indtægt A
+ Raps Indtægt B
Engl.og Wales 28,6 11,3 18,8 15 10 3,7 1,1 11,3 720 555 1275
Skotland 8,6 11,3 46,4 0,2 30 - 2,8 - 1) 169 81 250
2) Kartofler ene
Irland 7,8 6,9 43,4 - 34,7 - - 0,26 5,2 254 180 434
Indtægt A = Indtægt af den dyrkede Jord (i Mill. Rdlr.)
Indtægt B = Indtægt af Græsgange og Skov (i Mill Rdlr.)
Summa = Summa Indtægt
Ved "unyttigt Areal" forstaaes her naturligvis "unyttigt med Hensyn til Planteproduktion" og indbefattes herunder ikke alene Klipper, Moser, øde Heder o.s.fr. men ogsaa Vande, Landeveje, Stæder o.s.v.
1) Vel over 10 pCt.
2) En Streg istedenfor et Tal betegner, at Produktionen er meget ubetydelig.
Af denne Tabel fremgaaer først, af hvilken overordentlig Betydning Agerdyrkning og Kvægavl - de producerer c. 75 Rdlr. for hvert Menneske - ere paa de Britiske Øer, der dog i saa mange andre Retninger have større Indtægtskilder end noget andet Land. Men Folket har ogsaa grebet disse Erhvervsgrene an med samme Kraft, hvormed det har kastet sig over anden Industri og Handel, og Agerdyrkningen staaer ingensteds højere end i England og Sydskotland.
Dernæst see vi, hvilken Overvægt England i denne
Henseende .^ som da næsten i alle ^ har ikke alene
over Skotland (hvis For-
holdstal tynges af Nordlandet og if^r af
de ^ Øgrnpper), men ogfaa over Irland, .^aar
Hensyn tages til Arealet^ men naar Henfyn tages
til Menneskemassen, da har den haardføre, flittige
Skotlænder Overhaand. Dette sees klarer^ saaledes,
naar vi kalde Udbyttet af en [_] M. i Eng-
land, o^ senere Udbyttet af en Mands Ar-^ejde i
England, for 100.
^aa hver t Af l^ver^
^ ^. ^.enne^e
vrod^eeres. vrod.^eres.
^ngl. og Wales . . 100 100 Skotland ......
38 122
Irland ....... 61 92
Fremdeles blive vi opmærkfomme paa, at England
forholdsvis har det største Ager-
land,^ Skotland de størst^ Græsgange; og
endelig finde vi den tydeligste Bekræftelse paa,
hvad der foran er fagt angaaende de^ forskjellige
Kornarters Dyrkning, thi, me-dens der til Hvede i
England er udlagt 28
til 29 pCt. af Agerlandet, besaaes i Skot-land kun
8 til 9 og i Irland kun 7 til 8
pCt. med denne Enropas ypperste Korn-sort. Derimod
indtage Havre, Kartofler og Roer i Skotland over
76 pCt., og de to sørstnævnte Brødplanter i Irland
over 78 pCt. Dette Lands Produktion staaer til-bage,
deels fordi Beboerne staae tilbage for de øvrige
Indvaanere paa de Britiske Øer, og deels fordi
den ellers faa frngtbare Ø har overmaade udstrakte
Moser. De ind-tage mellem ^ og ^ af hele Arealet. ^
De Britiske Øer have ingen glubende Dyr; faadanne ere
forlængst udryddede. Der lever^ nu 37 Arter Pattedyr
(hvortil kunne regnes 16 Arter, der findes i de
omgivende Have), som ganske ere overeensstemmende med
dem, oer have hjemme i det øvrige Mellemeu-ropa. Det
Samme gjælder om de 273
Fuglearter, af hvilke 137 ere Land- og 13^
Vandfugle. De sidste findes i stor Mængde
paa Øerne og de stejle Forbjerge, især mod Vest
og Nord. Fiskene ere de sor Nordat-lanterhavet
almindelige; Krybdyrene ere saa, især Snogene,
as hvilke der kun er 4 Arter. Det høje Standpunkt
hvorpaa Kvægavlen staaer, er allerede omtalt i det
Foregaaende^ Ingensteds findes der saa gode Hesre af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
