Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rer og as Belgerue, der begge indvan-drede fra
Fastlandet, fordreven til Irland og Højskotland
med Hebriderne, hvor den nn udgjør Hovedmassen af
Befolkningen. Da Romerne havde betvunget Kelterne i
Gal-lien, maatte de, for at sikre sig Herredøm-met
over dette Land, forfølge den tilbage-
vigende drnidifke Religion ^ Folkets Sam-
menholdspnnkt ^ til Britannien og gjen-nem dette
Land til Øen Mona (Anglefea). I det første christne
Aarhundrede bemæg-
tigede de sig Øen lige til Grampian; Høj-
skotland og Irland sorbleve ubetvungne. 300 Aar senere
sorlode Romerne Landet; men Briterne fik nye Herrer
i Angelfach-serne, som i blodige Kampe bemægtigede
sig Østengland og Sydskotland. Disfe bleve atter en
Tidlang betvungne af de Danske, som i Forening med
Nordmænd befolkede hele det nordlige og en Deel af
det østlige England. Men baade Angelfachfer og Danske
maatte bukke under for de franske Norman-ner, som
erobrede Landet sørst i Midten as det 1^te og siden
i Midten af det 12te Aar-huudrede. Efter 150 Aars
Fjendskab be-gyudte det sejrende og det besejrede Folk
^ begge hø^ begavede Stammer, hvorvel paa forskjellig
Maade ^ at smelte sammen til
det Folk, vi nu kalde det engelske, og
som i sin Karakteer har sorenet sine Forfædres Fortrin
^ Nordboernes skarpe Forstand, glimrende Tapperhed
og dristige Foretagel-sesaand med Angelfachfernes
beundrings-
værdige Sejghed og Udholdenhed. Det var
ogfaa i det 13de Aarhundrede, at der, ved
Sammensmeltning af de germanifke Sprog med det
franske, dannedes et nyt Sprog, det engelske, der
ikke staaer tilbage sor noget
andet i Rigdom, Kraft og Evne til at ud-^
trykke de højeste Tanker. Beboerne af Shet-landsøerne,
Orkneyøerne og det nordøst-ligsie ^rne (Caithness)
as Skotland ere as norsk Herkomst og tale ^ nn kun
paa de nordligste Øer ^ tildeels en norsk Dia-
lekt. ^ Englænderne erobrede Wales 1283 ; Skotland
fik 1603 samme Regent som Eng^ laud, og blev 1707
forenet med det. Ir-
lands Betvingelfe begyndte allerede i det 12te
Aarhundrede (efter 1172); flere Gange have Irerne
i blodige Opstande søgt at af-kaste Aaget, men
stedse sorgjæves. Mang-foldige Englændere have i
Aarhundreder^ Løb nedfat sig i Irland, især i den
østlige Deel (^ ^^^ ^^ , og i vor Tid ere Irlænderne
i Huudredetnsindevis udvandrede til England, især
Vestengland, hvor de f. Ex. udgjøre Fjerdedelen af
Manchesters og Glas-gows Befolkning. Efter Oprindelsen
kuuue vi altfaa dele Befolkningen paa^ de Britiske
Øer i 1) den engelske; 2) den norske; 3) den keltiske,
der igjen salder i tre Under-afdelinger ^) den
kymriske i Wales og paa Man (Manks); ^) den galiske i
Højskotland og paa Hebriderne; og ^) den irske
(ersiske, galiske) paa Irland^ som hver
taler sin Dialekt as det keltiske Sprog. .^
Det er udensor al Tvivl, at de Britiske Øer i de
sidste 150 Aar ere tiltagne betydelig i
Folkemængde, og det i et bestandig stigende
Forhold. Dog have vi sørst fra dette Aar-huudrede
virkelige Folketællinger; med Hen-syn paa det
forrige maa vi lade os nøje med Beregninger. De
uedenstaaende ere foretagne as dygtige Mænd, og
komme ester al Rimelighed Sandheden temmelig nær,
især hvad Storbritannien angaaer.
^^.^ ^ ^ ^ ^
^aa ^aa
^il^ært
Aar. ^olle.n. ^ ^ Aar. ^o^em. ^
^ ^r.Aar.
^^t.
Englaud og Wales . 1710 5^066.000 1852 1750 6^040^000
2208 0^^ Skotlaud ...... 1707 1^050.000 737 1755
1^265.000 888 0.^
Irland. ....... 1712 2^100.000 1372 17542^373.0001550
0^^
Sum . . . 8^216.000 ... . . 9^678.000 .....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
