Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^^.^
^ ^ ^ ^
^^^^^^^^^^ 1^^ ^^^^^^^^^^^
^aa Ti^.
^aa ^ilv. ^
Aar. ^em^ngde. .^ ^ ^r.Aar.
^. ^ol.e.... ^ ^ ^Aar.
^t.
^t.
Engl. og Wales 1801 9^187.000 ^) 3^59 1.^ 15^914.000
1851 17^927^000 6555 1^ Skotland .... 180^ 1^599^000
1122 0.^ 2^620.0001851 2^889.000 2027 1^ Irland
..... ^805 5^395.000 3524 2^ 8^175.000 1851 6^662.000
4313 ^1^
Sum ^ 16^181.000 . . ^.^ 26^709.000 ^ 27^478.000 ^)
^ . . .
rettere
27^634.000 ^)
^ ^e.^s..^ ^ ^^^^^^ de ^^ig^ e^e .^g^ f^^ A^e^^
^laade.^^ .^an^l^^a^e^. ^lnd^
re^e ^^^,^^. ^ ^^^e ^il^t e.^ ^g^t f^a ^^^^
.^en s^r ^rla^d s^a ^^^^. ^ ^ de ^
tielle ^a^elle.^ ^g i de fle^e ^.ati^^ ^de^ di^se ^al.
^e.. este^ de ^l^inge^ de^ ble^e g^^e
^aa de.^ ^a.i^e ^.^g^ i ^ssel ^^^ son^ ^erig.igelse
as d^ .idlige^e Ang^el^. ^a^ ^^.^l^ri.a^^
^ie.^ ^^l^e^^ngde i ^^^^ .^ ^^^^ ^g ^^land^ ^
^^^^^^^. ^er di^se ^al e^ ^^la^d^ ^l^^gde ^aa
^^ad^a.^il ^g ^^.. As.^g.^ge.^ ^ereg^e^ ^g de
^ille ^gsaa bli^e lagte til ^r....^ ^ed de senere
^e^eg^inger. ^ ^en sl^e^erende ^es^ll^ng ^^en^
^laaden^ ^andels.narinen^ ere ii.^ regnet .ned. ^en
^dg^rde ^trent ^.^^^^^. .nen snar^ er en s.^r^
snart ^n .n.ndre ^eel as de^n ^den^ s^r bandet ^1^^
^ ^^^^^.
Øbefolkningen i fnevrere Forstand udgjør
omtreut 380,000, nemlig i 1851 Man ^ 52,000; Anglesea
^57,000; Shet-
landsøer ^ 31,000; Orkneyøer ^
31,500; Øer ved Irlands Kyst^45,000 og i 1841 (for
1851 findes ikke særskilt Angivelse ved disse Øer) ; W
i g h t ^ 43,000 ; Scillvøerne ^ 2,600; Øerne i Cly-
debugteu ^ 16,000; Hebriderne ^
100,000. Befolkningens Tæthed er
større i det Britiske Rige, end i noget an-
det af Europas 5 Hovedriger, og ligeledes
større end i de allerfleste af de andre Stater. I
nedenstaaende Tabel er Britanniens Folke-tæthed taget
som Eenhed.
^aa ^ .^. ^oll^etæthed. Storbritannien og
Irland ...... c. 4,856 1,o^
Frankrig. ........ 3,703 0,^
Preussen ........ 3,368 0,^
Østerrig ......... 3,260 0,^
Ruslaud. ....... ^ 610 0,^^
Den er imidlertid inden de forenede Rigers
Grændse meget ulige fordeelt; i England lever der
7,090; i Wales 3,160; i Skot-land 2,027 og i Irland
4,313 paa [_] M.
Irlands Befolkningsvexel siden 1785 er ene-staaende
i de civiliserede Landes Historie. Fra 1785 voxede
Befolkningen med forbau-
sende Hurtighed, hvad der havde sin Hoved-grund
deri, at de irske Godsejere udstykkede Iorderue i
stor Stil, deels for at skaffe sig ,,Stemmer^’, oa^
derved politisk Indflydelse, og deels for at forøge
deres Indtægter. Kartoffelavlen muliggjorde den
stigende Be-
folknings Underhold. Lige indtil 1846 ved-
blev Folkemængden at stige; men Misvæx-ten i 1845 og
1846, der havde Hunger og
Død tilfølge, gjorde en brat Ende paa dette
Forhold. Den ,,irske Folkevandring’’ begyndte,
understøttet af den ved Dampskibene skabte Lethed i
at udvandre, og 5 Aar efter havde
Irland tabt mindft 1^00,000 Menne-sker. Dog er Landet
langt fra derved ble-
vet blottet sor Arbejdskraft; det har endnu en tættere
Befolkning end Frankrig eller
Tydskland. ^I hvilken Grad Befolknin-gen i England
(med Wales) er tiltaget i
dette Aarhuudrede vil ogfaa kunne sees as
Følgende. Overskud af Fødte mod
Døde var 1801^1805 ^ 84,320 i aar-ligt Gjenuemsnit;
1826^1830^123,140; 1846-50 (trods Kolera) ^ 164800. ^
Der er i disfe Riger ikke den Forskjel paa Land og By,
som mange andre Steder, men det er saa langt fra,
at dette har haft nogen uheldig Indflydelse paa
Stædernes Opvæxt, at der tvertimod ikke er noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
