Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Europa.
d e u a a) kuu 20 M. Til det nordlige Ishav
flyde Dvina (160 M.) og Petfchora
(150 M.)- Europa har mindst 18 Floder,
som have en Længde af 100 M. eller der^ over, og fom
derfor i Almindelighed betragtes fom Hovedfloder. Af
dem ere igjen 2 over
300 M.; 6 mellem 150 og 300 M., og 10 ^ Dyna, Loire,
Weichsel, Oder, Tajo,
Niemen , Dniestr , Guadiana, Donau og
Rhone (Seinen) -^ mellem 100 og ^50 M.
Imellem 80 og l 00 ere Gotaelv, Po, Gironde, Seine
(.^) og Ebro (Guadalquivir er 65 M.), og paa Gruud
af deres Betydning for det Land, de gjennemstrømme,
regnes flere af
disse hyppig til Hovedfloderne. ^ Det
Sorte Hav optager i Forhold en langt større Deel
af det flydende Vand i Europa end noget andet Hao
(dernæst kommer det Kaspiske). Den forholdsvis mindste
Vand-
masse udgyder sig i den øvrige Deel af det Europæiske
Middelhav og i Ishavet, hvilket vil fees af følgende
tilnærmelsesvis
rigtige Beregning. Af den famlede Vand-masse, der i
Europa flyder til Havet,
modtager:
Det Sorte Hav ....... 27 pCt.
Det Kaspiske Hav ...... 16 -
Det Middellandske ...... 14 -
Det Atlantiske umiddelbart . 13 - Det Østersøiske
Indhav ... 13 -
Nordsøen ........... 1^ -
Ishavet ........... 5 .^
udgyder:
Volga ............. 14 pCt.
Donau ............ 12 -
Dniepr ............ 6 -
Don ............. 5 ^
Rhinen ............ 3 ^
Dvina ............ 2 -
Store og sejlbare Floder ere de bekvem-meste og
billigste Transportveje og derfor af stor Vigtighed
for et Lands Udvikling i
det Hele. Deres Betydning stiger i høj Grad, hvis de
salde i Havet (og ikke i
Indsøer), thi de ere de naturligste Fort-sættelser
af denne store Vej mellem alle Lande. Fremdeles naar
.^e udmunde i
Have, der kunne befejles hele Aaret eller dog den
største Deel deraf. Dette er in-
genlunde Tilfælde med det nordlige Ishav, thi ved
Amerika og Asien er det (og til-
deels de tilgrændfende Havdele) næsten uden Nytte for
Sejladsen, og i Enropa er det lukket over Halvdelen
af Aaret. Endelig tabe Floderne faa godt fom al
Betydning, naar de gjennemstrømme Lande , der for-
medelst klimatiske Forhold ere uskikkede til
Opdyrkning, saaledes fom Tilfælde er med
det nordlige Asien og det nordlige Amerika. Hvor
udmærket udstyret Enropa nu end i andre Henseender
er fremfor de øvrige Verdensdele, har det dog neppe
noget For-trin i den Grad fom store og paa lange
Strækninger fejlbare Floder, af hvilke kun faa falde
i Indføer eller i Ishavet. Dette vil for en stor Deel
fees af følgende Tabel, hvis første Række indeholder
Verdensdelenes Størrelse, naar Europas kaldes 1.
Deraf
,^ ^ ^ .^ ^
.^ .^ ^ ^
.^ ^
^ .^
.^ .^ ^
^ ^ ^
^
^ ^^ ^ ^
^
^ ^ ^ .
^ ^
Europa .... 1 ^8 2
1
Asien ..... 41/2 36 9
7
Afrika. .... 3 18^) ,, 3
Amerika ^ . . . 4 28 8
Australien . . ^ 1(^) ,, ,,
Desuden maa vel mærkes, at Hovedfloderne næsten alle
findes i de ved klimatiske For-hold begunstigede
Dele as Verdensdelen, medens Island, Nordskotland
og Skandi-navien ingen have, og Nordrusland kun 2^
ja N. s. Kjøbenhavns Bredde er der kun 3 og dertil
et Stykke as Volga. Dernæst
ere de midterste Middelhavslande fattigst
udstyrede, meu her erstattes Mangelen ved den saa
rigelig udskaarne Kyst. De for-
trinligste Flodveje have Sydrusland, Eng-
land og fremfor alle Lande Frankrig. ^ Indsøerne
ere meget ulige fordeelte. Foruden det Kafpifke Hav,
(efter de
sidste rnssifke Underføgelser ^ 7,300 [_] M.^
fom paa en Strækning af omtrent 80 M. beskyller
Europa, har Verdensdelen følgende^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
